Allergan i ny handel

Irske Allergan fortsætter opkøbstogtet, efter milliardhandlen med Pfizer gik i vasken. Denne gang har selskabet købt et Bostonbaseret-selskab for over en halv milliard kroner.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew

Nogle gange kan shopping være det bedste middel til at komme sig over et brudt forhold. Det lader også til at være tilfældet for irske Allergan, der nu har indgået sin anden aftale, efter fusionen med Pfizer faldt til jorden. Det skriver FierceBiotech.

Denne gang har irerne kastet 85 mio. dollars i en upfrontbetaling efter Bostonbaserede Topokine Therapeutics. Derudover har Allergan forpligtet sig til at betale et uspecificeret antal udviklings- og milepælsbetalinger.

Med i handlen følger senfase-kandidaten XA5F, som er lavet til at udglatte og slette udbulende poser under øjet. Allergan forventer at ramme et marked på 40 millioner amerikanere med lidelsen steatoblepharon.

"XAF5 har potentialet til at blive det første topikale fedtreduktionsprodukt til behandling af steatoblepharon, en lidelse med ingen nuværende terapeutiske muligheder tilgængeligt for patienterne," udtaler David Nicholson, EVP og præsident for globale brands F&U hos Allergan.

Topokine kørte et fase 2-studie med XA5F samt igangsatte et pivotalt studie tilbage i januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også