Hvad gør Pfizer og Allergan uden hinanden?

Nye regler fra det amerikanske skatteministerium har sået tvivl om den stort anlagte fusion mellem Pfizer og Allergan, og selskaberne kan dermed tænkes at gå nye veje i stedet for den 160 mia. dollars store handel.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Branchen havde egentlig set den 160 mia. dollars store fusion mellem amerikanske Pfizer og irske Allergan som en stort set lukket handel, men nye regler fra det amerikanske skatteministerium har sået tvivl om den, og børsmarkedet ser nu i stedet det som en død handel.

Men hvis den falder til jorden, hvad er så udfaldsmulighederne for de to selskaber? FierceBiotech har kigget lidt nærmere på det, som Pfizer og Allergan kunne tænkes at foretage sig i stedet for.

For Pfizer vil der med al sandsynlighed være tale om, at selskabet går på jagt efter et nyt opkøbsmål. Fraregnet denne vej har Pfizer nemlig kun få muligheder for at tilfredsstille investorernes umiddelbare krav. En mulighed kunne dog være at splitte selskabet op i to dele. Noget, som Danske Capitals porteføljeforvalter Claus Henrik Johansen har nævnt overfor MedWatch før.

”De har hhv. de etablerede produkter og de såkaldte ”global innovative products”. Man kunne sagtens forestille sig, at de på et senere tidspunkt ville foretage et spin-out af de ældre, modne produkter ud i et særskilt selskab, og så fokusere mere på de innovative produkter i et selskab sammen med vacciner, cancer og Consumer Health (forbrugerdelen),” sagde han således tilbage i slutningen af november sidste år.

 Danske: Pfizer bliver en stærkere konkurrent

Pfizer valgte at udskyde deadlinen for en beslutning på dette område til 2019 efter Allergan-handlen, og ifølge FierceBiotech vil selskabet i tilfælde af, at handlen falder til jorden, heller ikke gå denne vej nu. I stedet vil man nærmere gå efter på ny at sluge AstraZeneca eller britiske GlaxoSmithKline. Et alternativ er en overtagelse af amerikanske Bristol-Myers Squibb.

Hos Allergan kan man enten tænkes at fortsætte den vækststrategi baseret på sin egen portefølje, især Botox, som topchef Brent Saunders fokuserede på, før handlen med Pfizer. Alternativt kunne man vælge udnytte sin finansielle styrke efter det 40,5 mia. dollars store frasalg af selskabets generiske division til Teva til at gå efter et andet stort selskab. Det kunne ifølge FierceBiotech være selskaber som Biogen eller AbbVie. Ironisk nok kunne en mulighed også være det kriseramte canadiske medicinalselskab Valeant, som i efteråret 2014 selv forsøgte en fjendtlig overtagelse af Allergan.

 Valeant vil hæve Allergan-bud til 350 mia. kr. 

 Pfizer forventes at aflyse fusion med Allergan

 Investorer tror ikke på Pfizergan

 Allergan dykker efter nyt skatteforslag

 Pfizers Allergan-alternativ: 42 mia dollars i skat

 Pfizer-chef til politikere: I burde juble over fusionen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også