Dansk biotekinnovation er verdens næstbedste

Danmark er ifølge en årlig global analyse nu verdens næstbedste sted at foretage biotekinnovation – kun overgået af den evige etter, USA. Danmark er rykket frem i forhold til tidligere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Vil man foretage innovation inden for biotekverdenen, så er Danmark som land ikke et ringe udgangspunkt. Det er den umiddelbare konklusion på den årlige globale analyse "Scientific American Worldview Overall Scores", som tidsskriftet Scientific American står bag.

Her rangerer Danmark næstbedst, kun overgået af USA. Den omfattende analyse rangerer 50 lande på basis af en række parametre, herunder kapital til rådighed, beskyttelse af intellektuelle rettigheder, uddannelse/arbejdsstyrke, politisk klima og politisk stabilitet – og bioteks rolle og betydning i den overordnede økonomi.

Med andenpladsen er Danmark tilbage på tidligere tiders niveau. Sidste år blev det nemlig til en tredjeplads, da Singapore – nu femmer – havde overhalet Danmark. De foregående tre år havde Danmark således opnået andenpladser i opgørelsen.

Alt imens har USA dog forøget distancen til andenpladsen ifølge tidsskriftet, og de øvrige lande ligger meget tæt. Danmark scorede således kun 13 pct. højere end Canada på 10. pladsen og 22 pct. højere end Luxemborg på 20. pladsen.

Nedenfor ses topti med forrige års placering i parentes.

 Undersøgelse: Danmark er super-land for biotek

 Danmark er et forskerland

 Vækstlaget viser tænder efter 14 års krise 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også