Sanofi jagter Novos guldæg

Den milliardstore, diabetesfokuserede aftale, som franske Sanofi indgik med et koreansk selskab i 2015, kan inden for en kort årrække betyde øget konkurrence for Novo Nordisk for et af selskabets helt store produkter.
Foto: PR
Foto: PR

Novo Nordisks GLP-1-middel Victoza solgte i 2014 og 2015 for hhv. 13,4 og 18 mia. kr. Det er det marked, som franske Sanofi sidste år for alvor satte jagten ind på.

Værktøjet er en 3 mia. kr. stor aftale med det koreanske selskab Hanmi fokuseret netop på udvikling af GLP-midler. En aftale, der kan stige helt op til 26 mia. kr., hvis alt går vel i samarbejdet.

Victoza har 56 pct. af GLP-1-markedet mod 60 pct. for bare tre år siden. AstraZenecas Byetta har i dag 24 pct. af markedet, mens Eli Lillys Trulicity på cirka et år har taget 11 pct. af markedet, viser tal fra det førende analyseinstitut IMS, ifølge Finans. Sanofi har i forvejen et GLP-1-middel, Lyxumia, via dets samarbejde med danske Zealand Pharma, men det er ikke umiddelbart noget, der af eksempelvis  Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Danske Capital, tillægges den samme værdi som aftalen med Hanmi.

 Zealands Lyxumia-indtægter stiger 

"Både Sanofi og Johnson & Johnson har lavet et samarbejde med Hamni. Det betyder, at der måske kommer flere aktører ind på GLP-1-markedet. Sanofi har i dag Lyxumia, men det er ikke særlig godt. Men får Sanofi pludselig en god GLP-1 fra samarbejdet med Hamni, hvad der vil kunne ske omkring 2018/2019, så kan det blive en udfordring for Novo Nordisk," siger han til Finans.

 Sanofi i stort sats på nye diabetesmidler

 Analytiker: Sanofi sender et helt tydeligt signal, og det er positivt for Novo

 Sanofi-topchef rusker op - lancerer helt ny strategi

 Nordea: Ny aftale skidt nyt for Zealand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også