Gilead skal forsvare patenter på HIV-midler

Amerikanske AIDS Healthcare Foundation har sendt et søgsmål mod Gilead, hvor man vil udfordre patentet på det aktive stof tenofovir, der optræder i flere af Gileads HIV-lægemidler.
Foto: /ritzau/AP/Paul Sakuma
Foto: /ritzau/AP/Paul Sakuma

Det er ikke kun Gileads hepatitismidler Harvoni og Sovaldi, der har tiltrukket sig ekstra opmærksomhed på grund af høje priser. Nu er prisen på selskabets HIV-midler Genvoya og Stribild også kommet under beskydning. Ifølge Biospace har AIDS Healthcare Foundation indgivet et søgsmål, hvor man udfordrer patentet på tenofovir, der findes i både Genvoya og Stribild.

Non-profit-organisationens anklager lyder blandt andet på, at Gilead har "manipuleret patentsystemet og udøvet konkurrencebegrænsende adfærd for at forhindre økonomisk adgang til TAF", som er et såkaldt prodrug af stoffet tenofovir.

De hævder samtidig, at TAF er mere end 30 år gammel og er blevet udviklet i Tjekkiet. Derudover lyder anklagerne på, at Gilead også har strammet sine patenter på et lignende prodrug tenofovir disoproxil, som vil give selskabet mulighed for "ulovligt at udvide perioden for patenteksklusivitet på lægemidler, der indeholder tenofovir i årtier."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også