Novo går efter Iran

Novo Nordisk sigter efter at erobre det iranske marked i kølvandet fra ophævelsen af sanktionerne mod landet og mere end fordobler medarbejderstaben. Men andre medicinalselskaber øger også fokus, og en WHO-konsulent siger, at landet har en velkørende national medicinalindustri.
Foto: Ebrahim Noroozi/AP/POLFOTO
Foto: Ebrahim Noroozi/AP/POLFOTO

Novo Nordisk vil nu til at kapitalisere på den goodwill, som selskabet mener, man har opbygget i Iran. Ifølge Reuters øger Novo Nordisk nu sin indsats for at kunne erobre en del af det formodentlig betydelige diabetsmarked i landet med 80 mio. indbyggere.

Udover at man i september underskrev en hensigtserklæring om at bygge en fabrik i landet med en femårig investering på 70 mio. euro, så man nu, hvor sanktionerne mod landet er blevet hævet, mere end fordoble selskabets antal af medarbejdere i landet. Man vil således gå fra 130 til 290 medarbejdere.

"Vi kan arbejde mere frit nu, hvor sanktionerne bliver ophævet. Novo har været der hele vejen igennem. Nu er der en masse virksomheder i kø for at komme ind i Iran, og jeg tror, vi kommer til at nyde godt af at have været der i et stykke tid," siger Novo Nordisks koncernmarketingdirektør, Jakob Riis, til Reuters ved World Economic Forum i Davos.

Men Novo er langt fra de eneste, som Jakob Riis også nævner, der er på vej til at øge fokus på Iran. Blandt andre Takeda og Cipla nævner overfor Reuters, at man er i gang med at undersøge de iranske muligheder. Derudover siger WHO-konsulent og professor Hans Hogerzeil, at landet har en veludviklet national medicinalindustri, som betyder, at landet efter sigende skulle være stort set selvforsynende inden for generika.

 Novo scorer politikerpoint i Iran

 Iran er for de store

 Novo vil bygge fabrik i Iran 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også