Medicinalselskaber trodser kritik og hæver priserne

Flere amerikanske medicinalgiganter har sat prisen op på massevis af lægemidler i USA. Blandt andre den amerikanske medicinalgigant Pfizer har hævet prisen op på over 100 lægemidler i sin portefølje.
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
AF RITZAU FINANS OG LOUISE WENDT JENSEN

Selvom de amerikanske politikere i øjeblikket tordner mod efter deres mening alt for høje medicinalpriser, så påvirker det tilsyneladende ikke medicinalselskaberne. Ifølge en statistisk udarbejdet af Wolters Kluwer Health, der er offentliggjort af UBS Securities, har medicinalvirksomheden pr. 1. januar hævet listepriserne på 105 lægemidler – nogle med helt op til 20 pct. Det skriver Reuters.

Og Pfizer er ikke alene. Ritzau Finans citerer Wall Street Journal for at også Allergan og Amgen har skruet priserne op.

Pfizer har bekræftet, at deres smertemiddel Lyrica, der solgte for 2,3 mia. dollars, altså næsten 16,4 mia. kroner, stiger med 9,4 pct. Viagra stiger med 12,9 pct., mens brystkræftmidlet Ibrance, der blev lanceret sidste år til en listepris på 118.200 dollars om året for en behandling, altså over 800.000 kroner, skrues 5 pct. opad.

Rabatter ikke inkluderet

Pfizer har ikke bekræftet de resterende prisstigninger, men i en e-mail udtalelse, lyder det fra virksomheden, at ” Medicin er den mest effektive brug, man kan gøre af private og offentlige økonomiske sundhedsmidler”.

Virksomheden gør endvidere opmærksom på, at listepriserne ikke er de samme, som dem, som regeringen, de offentlige sunhedsplanlæggere og forskellige sundhedsordninger betaler. Her gives der rabatter, så stigningerne ikke bliver højere end inflationsraten.

Ifølge UBS hæver Pfizer listepriserne på anti-epileptikaet Dilantin, hormonterapien Menest, brystsmertemedicinen Nitrostat, Tykosyn for uregelmæssig hjerterytme og antibiotikaet Tygacil.

Ingen kontrolmekanismer

Reuters skriver, at ifølge forskningsvirksomheden Truveris så er receptpligtig medicin i USA steget med 10,9 pct. i 2014, herunder er kendte produktnavne steget med 15 pct.

Både politikere, kunder og læger i USA mener, at medicinen risikerer at komme uden for patienternes økonomiske rækkevidde og præsidentkandidaterne Hillary Clinton, Bernie Sanders og Marco Rubio har alle angrebet medicinpriserne.

”I modsætning til andre lande er der ikke nogen mekanismer hvormed myndighederne kan kontrollere priserne,” siger David Steinberg, analytiker hos Jefferies, til Wall Street Journal, og understreger, at der stadig er muligheder for prisstigninger på trods af kritikken.

Sundhedsudgifter bliver markant del af amerikansk valgkamp 

Amerikanere giver medicinalindustrien nedadvendt tommelfinger

 Amerikansk prisdebat fortsætter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også