Nye anklager fra whistleblower mod Sanofi

Et søgsmål mod Sanofi, der er baseret på en whistleblower, fortsætter med at kaste alvorlige anklager af sig mod den franske medicinalkoncern. Senest er selskabets advokater kommet i sigtekornet.
Foto: PR
Foto: PR

Først blev den franske medicinalkoncern mødt af anklager om at have betalt returkommission til læger, hospitaler og apoteker, og nu skulle selskabets advokater have ødelagt dokumenter, som egentlig lovpligtigt skulle have været overdraget til modparten i retssager, som involverede selskabet.

Det er ifølge BioSpace den seneste anklage fra en tidligere medarbejder i selskabets amerikanske hovedkvarter. Advokatfuldmægtig Diane Ponte, der blev fyret 29. oktober, har tidligere hævder, at hun afslørede returkommissionen i marts 2013, da hun gennemgik ni kontrakter, mens hun arbejdede på New Jersey-hovedkvarteret.

Nu har hun afleveret en edsvoren erklæring til retten i Newark, New Jersey, hvori hun hævder, at "i løbet af mit arbejde i Sanofis juridiske afdeling, fik jeg personligt kendskab til mange tilfælde, hvor dokumenter blev bevidst ødelagt af Sanofis advokater for at undgå, at de skulle overdrage de nævnte dokumenter".

I sidste ombæring kaldte Sanofi Diane Ponte en ""utilfreds tidligere ansat, der opportunistisk angriber vores virksomhed", mens man nu kalder de seneste anklager "falske, skandaløse og ikke understøttet af noget bevis".

 Alvorlige anklager mod Sanofi fra whistleblower

 Sanofi undersøger anklager om bestikkelse

 Genzyme betaler trecifret millionbeløb i whistleblower-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også