Alvorlige anklager mod Sanofi fra whistleblower

Den fyrede topchef Chris Viehbacher og resten af Sanofi står nu over for alvorlige anklager i USA fra en whistleblower.
Foto: PR
Foto: PR

Selv om man er fyret som topchef, kan beskyldninger fortsat fyge om ens hoved. Det må Sanofis tidligere topchef Chris Viehbacher nu sande, efter at en tidligere medarbejder i selskabets amerikanske hovedkvarter har anlagt et whistleblower-søgsmål ved retten i New Jersey.

Ifølge BioSpace har advokatfuldmægtig Diane Ponte således beskyldt sin tidligere arbejdsgiver for at have betalt returkommission til læger, hospitaler og apoteker for i alt 34 mio. dollar.

Ponte, der blev fyret 29. oktober, hævder, at hun afslørede returkommissionen i marts 2013, da hun gennemgik ni kontrakter, mens hun arbejdede på New Jersey-hovedkvarteret. I kontrakterne skulle man således have ledt incitamenter fra Sanofi over til læger, hospitaler og apoteker for ulovligt at påvirke dem til at ordinere Sanofis diabetesmedicin frem for andre virksomheders produkter.

Ifølge søgsmålet skulle Diane Ponte have sat sig mod at underskrive og sige god for de ni aftaler, hvilket skulle have tiltrukket topchef Chris Viehbachers opmærksomhed. Hun hævder også, at da hun rapporterede sviget til hendes chefer, blev hun udsat for et "alvorligt og gennemgribende mønster af gengældelse på arbejdspladsen". Således blev hun af sine chefer blandt andet kaldt sindssyg, hvilket skulle have været i den milde ende af de anvendte ord.

 Sanofis diabeteschef er trådt tilbage

 Investorerne dumper Sanofi

 Sanofi fyrer topchef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også