Bent Hansen går efter tocifret rabataftale

Danske Regioners formand Bent Hansen sigter efter en to-cifret rabataftale i forhandlingerne med medicinalindustrien om den nye aftale omkring sygehusmedicin.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen samles snart om forhandlingsbordet for at blive enige om en rabataftale på sygehusmedicin, og her er målsætningen fra Danske Regioners formand Bent Hansen ganske klar.

For ifølge Dagens Pharma agter han ikke at acceptere en aftale, der giver mindre end 10 pct. rabat på listepriserne på sygehusmedicin, selv om regeringens afvisning af at ville prioritere medicin kan vanskeliggøre det.

"Vi skal have en ordentlig rabataftale, og jeg går efter en tocifret rabat. Og kommer der ikke en aftale af den størrelse, bliver jeg meget svær at få til at skrive under. At få en rabataftale med et symbolsk tal, betyder ikke noget, derfor går jeg efter en tocifret besparelse. Nu har vi hørt så meget velvilje fra industrien, og de kommer ud med gode regnskaber. Det er på tide, det kommer patienterne til gode," siger Bent Hansen til Dagens Pharma.

Den nuværende aftale, der udløber ved årsskiftet, gav i perioden 2013-2015 en rabat på 5 pct. på sygehusmedicin. Ifølge Dagens Pharma begynder forhandlingerne om den nye aftale 2. december.

 Danske Regioner: Godt, at vi formåede at holde udgiftsstigningen nede

 Ny økonomiaftale er for mager

 Regioner opgiver krav om hårdere prioritering

 Regioner vil presse priserne på dyr medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også