Regioner opgiver krav om hårdere prioritering

Danske Regioner opgiver deres krav om prioriteringsmodel til medicin under dette års budgetforhandlinger.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, går ikke ind til årets budgetforhandlinger med forventningen om at vedtage en prioriteringsmodel til sygehusvæsnets stigende udgifter til medicin. Det skriver Altinget.

”Det er ikke realistisk at gå ind og få en stor prioriteringsmodel på bordet i nogle tidspressede økonomiforhandlinger,” sagde Bent Hansen til Altinget ved mandagens budgetforhandlinger.

Sygehusenes udgifter til medicin har ellers været flittigt debatteret igennem forårets valgkamp og igen henover sommeren, da et nyt milliondyrt middel mod cystisk fibrose satte en skræk i livet på sygehusvæsenet. I den forbindelse foreslog SF og Alternativet, at man skulle indføre et prioriteringsinstitut til at varetage de stigende medicinudgifter. Det afviste regeringen, og nu lader det heller ikke til, at Danske Regioner får forhandlet sig frem til andre værktøjer til prioritering af medicinen.

Sygehusets medicinomkostninger er eksploderet i de senere år. Ifølge regionernes indkøbsorganisation Amgros vil udgifterne til medicin ende på cirka otte mia. kr. i år. Det er fordobling af udgifterne i forhold til 2007.

Bent Hansen afviste i går også, at Danske Regioner overdramatiserer, når de taler om budgetproblemerne, som opstår på grund af de stigende medicinudgifter. Han lagde i stedet vægt på, at centraladministrationens skøn for medicinudgifter var for lavt sat ved forhandlingerne sidste år.

 Regionerne vil holde Venstre op på løfte om flere penge

 Disse tre lægemidler kostede sidste år sygehusene over 1 mia. kr.

 Cancercocktails lægger pres på medicinpriserne

 Sundhedsminister: Der skal være råd til ny medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også