Sanofi-topchef møder skuffede analytikere

Olivier Brandicourt kunne for første gang træde frem foran analytikere og investorer som Sanofis topchef i forbindelse med selskabets årlige investordag, og hans udlægning blev ikke ligefrem mødt af begejstring.
Foto: Sanofi/PR
Foto: Sanofi/PR

Franske Olivier Brandicourt kunne for nyligt for første gang, siden han i april blev hentet ind som ny topchef til at erstatte Chris Viehbacher, træde frem som netop hovedrolleindehaveren i forbindelse med Sanofis årlige investordag, men ifølge FierceBiotech blev hans optræden ikke mødt med klapsalver.

Det var snarere skuffede analytikere, som ikke blev begejstret ved udsigten til, at Novo Nordisks franske rivals diabetes-franchise får hug, hvor den yderst vigtige Lantus-omsætning svækkes, og det betyder, at F&U-omkostninger og administrative omkostninger kommer til at spise en højere procentdel af omsætningen i mindst et par år.

 Presset Sanofi skærer i diabetes-forventningerne 3 år frem

"Aktien er stadig billig i forhold til sammenlignelige konkurrenter, men dens uinspirerende vækstprofil - sammen med en ledende franchise i nedgang og svagere F&U-meritter - peger på, at det er berettiget. I den kontekst af, at der er andre navne, vi foretrækker, der har en mere sammenhængende historie, og bedre udsigter, betyder det, at vi rykker ud på til sidelinjen," siger Bernstein-analytikeren Tim Anderson ifølge FierceBiotech.

Hårdt og skuffende

Heller ikke hans kollega fra Leerink, Seamus Fernandez, var imponeret - han konkluderede, at diabetessvagheden og det generelle budskab var "hårdt og skuffende", og reducerede sit kursmål på aktien.

Senest har selskabet indgået et par store udviklingsaftaler med koreanske Hanmi og amerikanske Lexicon for at revitalisere pipelinen af kommende diabetesmidler, men det er altså ikke noget, som umiddelbart begejstrer analytikerne tilstrækkeligt.

 Sanofi-topchef rusker op - lancerer helt ny strategi

Herhjemme har Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen ligefrem sagt, at selskabets udmelding om forstærket fokus på diabetesområdet ligefrem var positivt for danske Novo Nordisk, fordi det manede frygten om en fransk udtrækning med store prisfald på diabetesmidler til følge til jorden.

 Analytiker: Sanofi sender et helt tydeligt signal, og det er positivt for Novo

 Sanofi i stort sats på nye diabetesmidler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også