Eli Lilly dropper hjerte-medicin og må sluge udgifts-pille

Manglende effektivitet får nu amerikanske Eli Lilly til at droppe et hjertemiddel, der ellers var i fase 3. Markant nedskrivning følger.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af RITZAU FINANS

Novo Nordisk-rivalen Eli Lilly har opgivet at fuldføre et studie af dets hjertemedicin evacetrapib i studiets tredje fase.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge den amerikanske medicinalkoncern har et uafhængigt udvalg, der er nedsat til at overvåge data fra fase 3-studiet af præparatet, anbefalet at droppe fortsættelsen af studiet på baggrund af manglende effektivitet hos hjertepillen.

Som resultat af det droppede studie venter Eli Lilly nu at få en udgift på op imod 90 mio. dollar, eller 5 cent per aktie, i sit fjerde kvartal.

"Dette uheldige udfald af evacetrapid ændrer ikke vores evne til at generere langsigtet vækst," siger Derica Rice, der er finansdirektør i selskabet.

I det amerikanske formarked falder Eli Lilly-aktien med 10,5 pct. til 77,10 dollar mandag eftermiddag.

 Lilly dropper depressionsmiddel

 Eli Lilly fejler i senfasestudie

 Medicinalkæmpe dropper skizofreni-medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også