MedWatch

Eli Lilly fejler i senfasestudie

En lægemiddelkandidat fra amerikanske Eli Lilly til behandling af blodkræft har fejlet i et klinisk studie, og selskabet dropper derfor den videre udvikling.

Foto: Colourbox

Den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly har annonceret, at man stopper udviklingen af et eksperimentelt lægemiddel til behandlingen af lymfom – en speciel type blodkræft, som rammer lymfesystemet. Det skriver Reuters.

Beslutningen er truffet, da midlet ikke var i stand til at bremse forværringen af symptomer i en gruppe patienter med lymfom.

Lægemidlet, som er i pilleform, gik under navnet enzastaurin og blev udviklet til behandling af patienter med en særlig stor risiko for tilbagefald efter at have gennemgået kemoterapi.

I løbet af det seneste årti har amerikanerne også testet midlet mod en række andre kræftsygdomme, såsom lunge- og brystkræft, men uden den store succes, oplyser Reuters.

Eli Lilly sagde fredag i en pressemeddelelse, at skrinlægningen af enzastaurin vil medføre omkostninger på ca. 30 mio. dollar i årets andet kvartal, men det har ingen indflydelse på virksomhedens forventninger til helåret.

Læs hele nyheden fra Reuters her.

 Endnu et Alzheimersmiddel slår fejl 

 Her er aftalerne, big pharma vil indgå

 GSK dropper Parkinsons-samarbejde 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier