Analyse: GSK hemmeligholdt selvmordsdata

Britiske GlaxoSmithKline er nok engang kommet i modvind, efter et nyt studie har vist, at selskabet har tilbageholdt data om forhøjet selvmordsrisiko.
Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant/
Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant/

GlaxoSmithKline (GSK) kunne tre år tidligere have oplyst, at der var forhøjet selvmordsrisiko med et af selskabets depressionsmidler, men gjorde det ikke. Det skriver Reuters. på baggrund af et nyt studie, som British Medical Journal står bag, og hvor man har genanalyseret data, som GSK selv offentliggjorde tilbage i 2001.

De genanalyserede data fra patienter i et forsøg, som GSK altså står bag, viste, at minimum 12 ud af 93 børn, som havde fået lægemidlet Seroxat (paroxetine), havde udviklet selvmordstanker.

Først i 2004 fik midlet en såkaldt "black box warning" af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, hvor der blev advaret mod risikoen, mens de europæiske ditto fulgte trop i 2005. Det gælder for unge mennesker.

GSK, der i øvrigt selv har finansieret studiet af de gamle data, forholder sig til dem:

"Det afspejler vores commitment til transparente data," lyder det fra selskabet, som også påpeger, at man nu har forpligtet sig til at offentliggøre resultaterne af alle studier, uanset om de er positive eller negative.

Dårlige sager på stribe

Det er bestemt ikke første gang, at selskabet er kommet i modvind. Tilbage i 2012 fik det britiske medicinalselskab en bøde på hele 3 mia. dollars, fordi man havde markedsført en række lægemidler ulovligt, blandt andet netop Seroxat.

Det har tidligere været fremme, at myndighederne skulle have dokumentation for, at GSK siden 2007 har brugt så meget som 3 mia. yuan eller i nærheden af 2,8 mia. kr. til bestikkelse i Kina.

Blandt andet er der overført penge til over 700 rejsebureauer. Og læger skulle have fået kontanter, rejser og andre goder som betaling. Seksuelle ydelser i form af prostituerede er også blevet brugt til at overtale lægerne til at udskrive recepter og sætte prisen på lægemidlerne op.

For et år siden resulterede det blandt andet i, at GSK betalte en bøde på 2,8 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også