GSK satser stort på nyt liv til lungemiddel

Med et nyt stort studie håber GlaxoSmithKline at kunne forbedre et gammelt middel til en effektiv behandling af lungesygdommen KOL.
Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant/
Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant/

Britiske GlaxoSmithKline vil bruge et nyt stort studie til igen at få liv i sin respiratoriske afdeling. Det skal blandt andet ske ved at satse på udviklingen af et revolutionerende middel mod lungesygdommen KOL.

Det skriver Reuters.

Inden længe kommer der nemlig resultater fra et stort SUMMIT-studie med forbedringer af det gamle lungemiddel Breo. For ni år siden mislykkedes et lignende studie med et andet gammelt middel Advair, der lige præcis ikke kom igennem nåleøjet.

Men GSK håber på mere succes denne gang, da dette studie med 16.500 patienter har mere statistisk belæg end studiet fra for ni år siden med blot 6.100 patienter.

De midler, der findes i dag til behandling af KOL, hjælper så vidt vides kun patienter med at få en bedre vejrtrækning - uden at sygdommen i sig selv nedkæmpes. Det vil GSK altså nu forsøge at lave om på med Breo.

Breo blev allerede i 2013 godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, til behanding af KOL, mens midlet i april 2015 blev godkendt mod astma.

En analytiker fra banken HSBC vurderer over for Reuters, at GSK kan score et årligt salg på yderligere 3,2 mia. dollars, hvis det lykkes at få den nye indikation af Breo til markedet.

 GSK får godkendt KOL-medicin mod astma

 GSK får godkendt astma-middel i USA

 Bakterieproblemer lukker GSK-fabrik

 GSK får grønlandsk vaccineaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også