Matas-CEO: Har ikke lagt drømmen om medicin på hylden

Topchef i Matas, Terje List, tror stadig på, at materialistkæden har mulighed for at sælge receptpligtig medicin en gang i fremtiden.
Foto: Matas
Foto: Matas
AF RITZAU FINANS

Selvom det fortsat kun er apotekerne, der har lov til at sælge receptpligtig medicin i Danmark, så ser Matas-direktør Terje List stadig på muligheden på sigt: at medicinen skal ind i materialistkæden.

"I dag må vi kun være vært forstået på den måde, at vi ikke må stå for den driftsmæssige del af det," siger Terje List til Ritzau Finans.

"Men som det ser ud i dag, må vi invitere en apoteker ind i vores lokalitet og et fællesskab, hvor han bor hos os. I princippet er det en separat forretningsenhed, der drives af ham. Det er det, lovgivningen giver mulighed for," siger han.

Der har i flere år været talt for og imod, at kæder som Matas skal kunne sælge receptpligtig medicin. En sådan liberalisering af loven ses som en af de helt store kurstriggere for Matas' aktiekurs.

En aktie i Matas ligger fredag middag til et fald på 6,4 pct. til 132 kr.

Både Dansk Erhverv, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk har anbefalet, at man liberaliserede markedet og satte handlen med medicin fri. Og det er da også stadig det, som Terje List drømmer om.

"Vi er i en position, hvor vi siger, at vi stadigvæk mener, at apotekerdelen vil være en naturlig del af vores fremtidige koncept. Og de åbninger, der måtte være - dem vil vi undersøge, og vil vi også undersøge muligheden for et sådant fællesskab i butikken med en apoteker. Det er så absolut noget, vi er i gang med at kigge på," siger Matas-direktøren.

Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, har tidligere sagt, at han synes, at det er mærkværdigt, at det kun er uddannede farmaceuter, som kan eje et apotek. Han mener, det ligner et "middelalderligt levn".

 Dårlig sommer har påvirket Matas' omsætning negativt

 Matas-CEO: Fastholder vækstforventning trods skuffende kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også