Matas-CEO: Fastholder vækstforventning trods skuffende kvartal

Matas holder fast i vækstforventningerne for den kommende tid, selvom de er noget højere end det, man har præsteret i starten af året.
AF RITZAU FINANS

Materialistkæden Matas fastholder en forventning om en såkaldt like-for-like-vækst - væksten i samme butikker - på 2 pct. for 2015/16. Men i første kvartal, som omfatter april, maj og juni i det forskudte regnskabsår, steg væksten blot med 0,4 pct. I første kvartal sidste år, lød væksten på 1,4 pct.

Og det skyldes især, at det største forretningsområde: Beauty, som er hverdags- og luksusskønhedsprodukter samt produkter til personlig pleje, kosmetik, parfume og hårprodukter, skuffer, da solcremer, faktor til læberne og salve for at dulme en solskoldning hører ind under her. Omsætningen i Beauty var blot 200.000 kr. højere i første kvartal i år, hvor den kom op på 589,3 mio. kr.

"Like-for-like-væksten er på 0,4 pct. og ikke mere end det. Det er en sammensat størrelse forstået på den måde, at vi jo har flere produktkategorier. Og som direktør skal jeg jo også glæde mig. Og det gør jeg så over, at to af vores meget vigtige områder: Highend Cosmetic og Helsekost, har rent faktisk har meget pæne udviklinger," siger Matas' administrerende direktør, Terje List, til Ritzau Finans.

"Der hvor vi for alvor har mærket en mindre vækst, er indenfor netop Beauty. Det er der, hvor alle konkurrenter tilbyder det samme som shampoo og lignende. Og det er der, hvor vi står i en situation, at folk skal have noget at spise - og så kan det jo godt være, at trafikken kommer i supermarkedet og ikke hos os," siger direktøren.

For hele regnskabsåret 2015/16 fastholder Matas en forventningen om en like-for-like-vækst på 2 pct.

 Dårlig sommer har påvirket Matas' omsætning negativt

 Matas: Hård konkurrence om kunderne presser os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu