Storbank: Novo står til at vinde markedsandele

Med hjælp af blandt andet sit langtidsvirkende insulinanalog Tresiba vil Novo Nordisk ifølge et notat fra Morgan Stanley øge sin markedsandel markant i de kommende år.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
Af RITZAU FINANS

Analytikerne hos Morgan Stanley har hævet anbefalingen af aktien i Novo Nordisk til "overvægt" fra tidligere "ligevægt".

Det skyldes blandt andet forventninger om, at Novo Nordisk med hjælp af sit langtidsvirkende insulinanalog Tresiba vil kunne øge sin markedsandel med 5 procentpoint til 30 pct. i 2020.

Det fremgår af et notat fra Morgan Stanley, som endvidere hæver kursmålet for Novo-aktien til 435 kr. fra tidligere 358 kr.

Morgan Stanley-analytikerne har øget tillid til godkendelsen af Tresiba i USA, forventet i oktober, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt registreringsansøgningen.

En amerikansk godkendelse af Tresiba uden videre vurderes fortsat som et muligt scenarie, men hvis der skal dannes en rådgivende komite til sundhedsmyndighederne til at vurdere produktet, så kan det skabe volatilitet i aktiekursen, vurderer Morgan Stanley.

På den anden side af den begivenhed øjner finanshuset et tætpakket nyhedsstrøm fra Novos pipeline - i horisonten 6-12 måneder. Det gælder blandt andet fase 3-resultater fra Semaglutide og beslutningen om at lancere et fase 3-studie for oral Semaglutide.

Novo Nordisk-aktien stiger onsdag 0,3 pct.til 372,60 kr.

 Novo: Væksten i USA lever op til forventningerne

 Novo vokser i USA

 Rebien: Konkurrencen virker ikke skræmmende

 Victoza taber markedsandele til nye konkurrenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også