Det bliver lettere fremover at udvikle medicin mod blodkræft. Det har et hold af forskere fra Københavns Universitet sørget for i ny forskning om biokemiske reaktioner i forbindelse med blodkræft - herunder leukæmi.

Ifølge dagbladet Politiken er det mutationer i genet TET2, der har været omdrejningspunktet for forskerne under ledelse af professor Kristian Helin og postdoc Kasper Rasmussen.

Forskerne har kigget på TET2 i laboratoriemus, som ved genetisk manipulation har fået tilført samme defekt i TET2, som man i gennemsnit ser hos hver fjerde blodkræftpatient. Det har blandt andet givet et billede af, hvordan blodkræft udvikler sig i forbindelse med mutationer i TET2-genet, hvilket kan få betydning for fremtidige behandlinger, mener forskerne.

"Ved at teste et bestemt stof eller en bestemt kemisk forbindelse på de genetisk manipulerede mus kan vi se, hvordan stoffet reagerer i forhold til den type blodkræft, dyrene er ved at udvikle. Er der en positiv effekt, kan stoffet være en mulig kandidat til fremtidig medicin mod blodkræft hos mennesker – og er der ingen virkning, kan man stoppe afprøvningen og i stedet bruge kræfterne på at se på andre stoffer, siger Kristian Helin til Politiken.

Lægerne kan ifølge avisen nu gå i gang med en række patientforsøg med Vidaza, der er det eneste godkendte lægemiddel til behandling af blodcellesygdommen MDS, der udvikler sig til leukæmi.

 Danske forskere finder vaccine mod klamydia 

 Danske forskere forudser brystkræft med blodprøve

 KU og biotekselskaber bag ny malariavaccine