Danske forskere finder vaccine mod klamydia

Et hold af danske forskere har udviklet en ny vaccine mod klamydia, men der mangler stadig et trecifret millionbeløb for at komme i mål. Hvis alt går vel, kan vaccinen være klar om 5-10 år.
Foto: AP/POLFOTO/arkiv
Foto: AP/POLFOTO/arkiv

Man gjorde det med hpv-vaccinen mod hpv-virus, og nu håber forskere fra Københavns Universitet og Statens Seruminstitut at opnå det samme med en nyudviklet vaccine mod bakterien Chlamydia trachomatis, der giver kønssygdommen klamydia. Ifølge dagbladet Politiken har forskerne  udviklet en vaccine, der har vist sig effektiv på mus og grise, og som i øjeblikket bliver testet på aber i Frankrig.

"Det er lykkedes os at finde klamydiabakteriens akilleshæl og rette et kraftigt angreb mod den fra kroppens eget immunforsvar. Det virker på mus og grise, og vi er så optimistiske, at vi allerede nu er gået i gang med at forberede forsøg på mennesker. Vi forventer at kunne prøve vaccinen af på mennesker allerede i 2016," siger forskningschef og vicedirektør Peter Lawætz Andersen fra Statens Serum Institut til Politiken.

Vaccinen har allerede kostet cirka 80 mio. kr. at udvikle og er støttet af Innovationsfonden og EU. Skal vaccinen på markedet kræver det yderligere investorer, og Statens Serum Institut vurderer, at det vil kræve cirka 500 mio. kr. at få klamydiavaccinen på markedet.

 Pfizer stopper vaccinesalg i Kina

 Japansk medvind til fransk ALK-rival

 Iværksætter på vaccinejagt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også