Danske forskere forudser brystkræft med blodprøve

Et hold af forskere på Københavns Universitet har ud fra en blodprøve kunnet forudsige, om en kvinde vil få brystkræft indenfor de næste to til fem år.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En ny metode kan muligvis opdage brystkræft, inden kræften rent faktisk opstår. Det skriver Københavns Universitet (KU) på sin hjemmeside.

Det er et hold af forskere fra KU, der ved at analysere en blodprøve, har kunnet forudsige, om en kvinde senere vil få brystkræft. Den metabolske blodprofil er stadig på et tidligt niveau, men forskerne håber, at metoden med tiden kan være med til bedre forebyggelse og tidligere behandling af både brystkræft og mere generelle kroniske sygdomme.

”Metoden er bedre end mammografi, som kun kan bruges, når sygdommen er opstået. Denne er ikke perfekt, men det er virkelig fantastisk, at vi kan forudsige brystcancer flere år i forvejen,” siger Rasmus Bro, professor i spektroskopi og kemometri ved Københavns Universitet og professor i biomedicin Lars Ove Dragsted fra KU uddyber:

"Potentialet er, at vi kan opdage en sygdom som brystkræft meget tidligere end i dag. Det er vigtigt, da det er lettere at behandle, hvis man opdager det tidligt. På lang sigt vil det muligvis også være muligt at bruge lignende modeller til at forudsige andre sygdomme," siger Lars Ove Dragsted.

Metoden er udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er støttet af Villum Fonden. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Metabolomics.

Du kan læse hele artiklen fra KUs hjemmeside her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også