Pfizer og Eli Lilly genoptager milliardaftale

Efter at have fået grønt lys fra de amerikanske myndigheder kan de to medicinalkoncerner Pfizer og Eli Lilly nu efter mere end to års pause fortsætte studierne med en fælles lægemiddelkandidat. Det betyder, at et milliardbeløb skifter hænder.
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan

Pfizer og Eli Lilly kan nu endelig genoptage fase 3-studierne med selskabernes fælles lægemiddelkandidat tanezumab.

For ifølge FierceBiotech har de amerikanske myndigheder nemlig ophævet det delvise kliniske studiestop, som man havde indført i december 2012 over for tanezumab og alle andre anti-nervevækstfaktor-antistoffer, efter at der var opdaget negative forandringer af nervesystemet i dyremodeller.

Men data indleveret af de to medicinalkoncerner i februar har altså nu fået myndighederne til at give grønt lys til at fortsætte studierne.

Det betyder samtidig, at Pfizer nu regner med at modtage 200 mio. dollars - eller godt 1,37 mia. kr. - kontant fra Eli Lilly, som en del af den aftale om lægemiddelkandidaten, der undersøges til behandling af slidgigt, parterne indgik i efteråret 2013, og som skulle have en samlet værdi af 1,78 mia. dollars.

 Lilly afslører detaljer fra milliardaftale med Pfizer

 Medicinalfirmaer ønsker forsat forskning med gigtmedicin 

 Her er Big Pharmas bedste F&U-afdelinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også