Analytiker: Novos insulin-rival bliver næppe 'game changer'

Der bliver næppe tale om en game changer, når Novo Nordisks ærkerival Sanofi rammer markedet med det netop godkendte langtidsvirkende insulin Toujeo, vurderer flere analytikere.
Foto: PR
Foto: PR
RITZAU FINANS

Den franske Novo-konkurrent Sanofis netop godkendte langtidsvirkende insulin, Toujeo, er ikke så meget bedre end forgængeren, Lantus, at der vil blive tale om en decideret "game changer", når det rammer markedet.

Det vurderer flere eksperter over for magasinet Modern Healthcare, der er henvendt til beslutningstagere i den amerikanske sundhedsindustri.

"Det har nogle fordele, og jeg tror, at det for nogle patienter vil det være fordelagtigt. For eksempel de som plejer at have et lavt blodsukker om natten. Men jeg tror ikke, at det bliver en game changer," siger Laura Butz, der er professor i endokrinologi ved University of Michigan, til Modern Healthcare.

Hun peger derfor på, at det kommer til at lande på prisen, når sygekasser og patienter skal tage tage stilling til, om de skal skifte fra Lantus til Toujeo.

Det bliver bakket op af Seamus Fernandez, der er analytiker med fokus på medicinalindustrien ved investeringsbanken Leerink Partners.

Han vurderer, at omkring en femtedel af de patienter, der i dag tager Lantus, vil skifte til Toujeo, og at Sanofi vil prissætte Toujeo til det samme eller lavere som Lantus, men med en højere listepris.

"Listeprisen kan blive højere, men det er ret ligegyldigt. Det, det virkelig kommer til at handle om, er, hvad de aftaler på prisen, og hvilke rabatter der bliver givet," siger han til Modern Healthcare.

Sanofi fik markedsføringstilladelse til Toujeo af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, i slutningen af februar, mens de europæiske sundhedsmyndigheder fulgte trop med en positiv anbefaling kort efter. Nu mangler Sanofi så, at EU-Kommissionen vender tommelfingeren op, før at Toujeo kan blive markedsført i Europa.

Toujeo bliver konkurrent til Novos langtidsvirkende insuliner, Levemir og Tresiba. Tresiba mangler dog endnu at blive godkendt i USA.

 Sanofis Tresiba-rival får EU-anbefaling

 FDA godkender Sanofis langtidsvirkende insulin

 Novos ærkerival skuffer storbank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også