Sanofis Tresiba-rival får EU-anbefaling

Franske Sanofi har fået en europæisk ekspertkomités anbefaling af selskabets langtidsvirkende diabetesmiddel Toujeo.
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon
Af Ritzau Finans

Blot dagen efter offentliggørelsen af en amerikanske markedsføringstilladelse, kan Novo Nordisks store franske konkurrent Sanofi fredag fortælle, at de europæiske lægemiddelmyndigheder også er kommet med en positiv anbefaling af selskabets nye langtidsvirkende insulin, Toujeo.

Sanofi oplyser i en meddelelse, at Toujeo anbefales både til type 1 og type 2 diabetikere.

Med anbefalingen i hus venter Sanofi, at EU-Kommissionen kommer med en endelig markedsføringstilladelse i løbet af de kommende måneder.

Ligesom i USA vil Sanofi markedsføre sit nye langtidsvirkende insulin i sin mest moderne insulinpen, Solostar.

Sanofis Toujeo bliver en konkurrent til Novos langtidsvirkende insuliner; Levemir og Tresiba. I forvejen er Sanofi markedsleder i lægemiddelsegmentet med sit langtidsvirkende insulin, Lantus.

 FDA godkender Sanofis langtidsvirkende insulin

 Novos Levemir æder sig stadig ind på konkurrenten

 Novo afviser priskrig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også