Novos ærkerival skuffer storbank

Der er ikke kun begejstring at hente hos den amerikanske storbank Citi, når det kommer til FDAs godkendelse af Sanofis langtidsvirkende insulin.
- | Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon
- | Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon
RITZAU FINANS

Der er ikke kun godt at sige om markedsføringstilladelsen til franske Sanofis nye langtidsvirkende insulin, Toujeo, i USA. Den amerikanske storbank Citi er ifølge Bloomberg News således skuffet over dele af den indlægsseddel, der følger med Novo-konkurrentens nyeste insulin.

Citi hæfter sig ved, at indlægssedlen angiver, at Toujeo har en mindre blodsukkersænkende effekt end forgængeren Lantus, og at patienten skal bruge en højere daglig dosis for at opnå en tilsvarende blodsukkerkontrol.

Den amerikanske storbank kalder det desuden bydende nødvendigt, at ledelsen gennemfører en succesrig lancering og sikrer, at patienterne skifter fra Lantus til Toujeo, hvis markedet skal tro på vækst for Sanofis diabetesforretning efter 2016, skriver Bloomberg.

Sanofi sidder i dag på cirka tre fjerdele af det amerikanske marked for moderne langtidsvirkende insuliner via Lantus, mens Novo sidder på resten med sit langtidsvirkende insulin, Levemir.

Aktien i Sanofi falder torsdag med 1,1 pct. til 88,16 euro. Novo stiger derimod 0,8 pct. til 314,30 kr.

 FDA godkender Sanofis langtidsvirkende insulin

 Analytiker: Forsinkelse ændrer markedsdynamik for Novo 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også