MedWatch

Statsrevisorerne: Hospitaler har "en særegen, afvigende forvaltningskultur"

Rigsrevisionen retter i en ny undersøgelse en skarp kritik af hospitalernes forvaltning af forskningsmidler.

Foto: /ritzau/Sofia Busk/

Hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler er så kritisabel, at der er tale om »en særegen, afgivende forvaltningskultur«.

Det fastslår Rigsrevisionen i en ny undersøgelse, som de politisk valgte statsrevisorer bestilte som følge af Jyllands-Postens afsløringer af fremtrædende hospitalslægers brug af forskningsmidler til private og ekstravagante formål og stærkt mangelfuld kontrol med midlerne.

Statsrevisorerne har behandlet sagen på et møde onsdag eftermiddag, og de har helt usædvanligt indkaldt til pressemøde efter deres møde, fordi kritikken er så alvorlig.

Rigsrevisionens samlede vurdering er, at forvaltningen af eksterne forskningsmidler er kritisabel, og at der er »flere stærkt kritisable forhold ved den helt basale budget- og regnskabsforvaltning«.

Særlig problematisk er det ifølge Rigsrevisionen, at de interne kontroller på hospitalerne »i alt for mange tilfælde ikke har sikret, at retningslinjerne er blevet fulgt« med den konsekvens, at der ikke er sikkerhed for, at midlerne er blevet brugt til formålet. En »meget stor del« af de afholdte udgifter til it-udstyr, rejser, repræsentation og gaver mangler oplysninger om, hvad formålet er.

Millioner af kroner er således - som tidligere beskrevet af Jyllands-Posten - blevet betalt for udgifter, uden at hospitalet har haft dokumentation for, at der er tale om forskningsrelevante udgifter, eller om der er tale om private udgifter, som lægerne bør betale af egen lomme.

Rigsrevisionens gennemgang af bilag har vist eksempler på udgifter, »som har karakter af at være private«. Her er nogle af eksemplerne:

En forsker på Aarhus Universitetshospital købte kunst for 10.000 kr. og kaldte det på bilaget "kontorartikler".

En forsker på Herlev Hospital købte en flybillet via regionens rejsebureau, hvorfor fakturaen blev sendt direkte til hospitalet, som betalte den, men forskeren fik herefter på baggrund af billetten refunderet beløbet til sin private konto.

En forsker på Rigshospitalet bestilte to sæt flybilletter til samme dag med forskellige afgangstidspunkter hos to forskellige selskaber, men anvendte kun det ene sæt billetter. Billetterne dækkede også ledsager og barn. Forskeren fik dækket begge sæt billetter.

En forsker på Aarhus Universitetshospital fik sat 5.000 kr. til et forskningsprojekt direkte ind på sin private konto.

Herlev Hospital har over for Rigsrevisionen erkendt, at man i forbindelse med revisionens undersøgelse er blevet bekendt med, at »der er givet gaver og gavekort, som ikke stemmer overnes med, hvad hospitalet vurderer, at forskningsmidler kan anvendes til«.

Ledelsen på hospitalerne har svigtet på flere niveauer ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have sikret, at der var et velfungerende kontrolsystem, fastslår Rigsrevisionen og kommer så med denne mavepuster til de ansvarlige på hospitalerne:

»Disse forhold er efter Rigsrevisionens opfattelse udtryk for en særegen, afvigende forvaltningskultur.«

Rigsrevisionen langer samtidig ud efter hospitalsledelserne for ikke at have gjort det tilstrækkelig klart, hvad der skal gøres, hvem der har ansvaret, og hvad ansvaret indebærer. På Rigshospitalet har forskerne - som tidligere afsløret i Jyllands-Posten - indtil efteråret 2012 selv kunnet godkende deres egne udgifter, men reglerne om, at der altid skal fire øjne på et bilag, fungerer ikke, fordi de overordnede, som skal godkende udgifterne, ikke sørger for, at der er dokumentation for, at der er et relevant formål med udgiften. Leddene i godkendelseskæden lever ofte ikke op til reglerne og deres ansvar, fastslår Rigsrevisionen. Også hospitalernes bogholderier har ifølge Rigsrevisionen svigtet ved at betale forskernes udgifter uden den krævede dokumentation.

»Hospitalerne har udbetalt og anvendt forskningsmidler, som efter Rigsrevisionens opfattelse ikke burde være udbetalt på det dokumentationsgrundlag, der foreligger.«

Regionerne, som har ansvaret for sygehusene, får også kritik for ikke at have sikret sig, at hospitalerne forvalter de eksterne forskningsmidler tilfredsstillende, selv om de vidste, at der var problemer. Regionernes revisorer har i flere år påpeget problemer, der vedrører forvaltningen af forskningsmidler i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark, og regionerne har fulgt op på regnskaber og revisionsberetninger, men de har ikke fulgt op på, om og hvordan hospitalerne har justeret retningslinjerne, og dermed har regionerne ikke sikret sig, at hospitalerne har implementeret retningslinjerne på en tilfredsstillende måde, lyder kritikken.

Jyllands-Postens afsløringer har været koncentreret om hospitaler i Region Hovedstaden, hvor Rigshospitalet har politianmeldt fem overlæger for misbrug af forskningsmidler til private formål som f.eks. private restaurationsbesøg, badeferier i udlandet med familien, årlige laksefisketure i de norske elve og køb af kunst og møbler til privaten.

Politiet har efterfølgende sigtet dem for svindel for i alt 6,5 mio. kr.

Rigshospitalet har derudover afsluttet otte personalesager med påtaler og advarsler samt tilbagebetalingskrav til følge, mens to personalesager endnu ikke er afgjort.

Derudover er en overlæge fra regionshospitalet i Midtjylland blevet politianmeldt og efterfølgende sigtet af politiet. Region Midtjylland har også gennemført personalesager med tilbagebetalingskrav og personaleretlige sanktioner mod læger til følge.

Mens Jyllands-Posten afsløringer alene har haft konsekvenser for læger, har de ikke haft følger for ledelserne i det administrative system, som Rigsrevisionen nu retter en sønderlemmende kritik af.

Rigsrevisionen har undersøgt syv hospitaler - Rigshospitalet, Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital, Roskilde og Køge sygehuse, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt.

Undersøgelsen viser, at hospitalernes interne kontroller ikke har sikret, at retningslinjerne for brug af forskningsmidler bliver fulgt, og at der dermed ikke foreligger dokumentation for, at pengene bliver brugt til formålet og i overensstemmelse med retningslinjerne.

»På alt for mange bilag er der ikke anført et formål med udgiften, f.eks. anledningen til et restaurationsbesøg og køb af it. Derfor er det uklart, hvad ledelsen og regnskabsenheden har taget stilling til i kontrollen,« skriver Rigsrevisionen.

Jyllands-Posten har fremlagt et stort antal eksempler på udgiftsbilag for millioner af kroner, som især Rigshospitalets bogholderi har betalt, selv om der har manglet basale oplysninger om formålet eller både formålet og deltagerne i f.eks. en middag på en restauration. Rigsrevisionen fremlægger også en række eksempler, som man kalder typiske, f.eks. udgifter til deltagelse i Alt for Damernes kvindeløb, ugeblade, ølsmagning og billetter til Wallmans i Cirkusbygningen.

»Hvorfor var det relevant for forskningsprojektet,« spørger Rigsrevisionen.

Blandt andre eksempler, som ligner eksempler, Jyllands-Posten har fremhævet, er ”morgenbrød og julefrokost” og 20 vingaver.

»Hvorfor skulle disse udgifter afholdes på forskningsprojektet«, og ”hvem skulle have gaver, og hvorfor var det relevant for forskningsprojektet,« spørger Rigsrevisionen.

På andre udgiftsbilag har der blot stået, at der er indkøbt f.eks. Macbook, iPad og iPhone, men ikke, hvem der skulle have udstyret, og hvorfor det var relevant for forskningsprojektet. I relation til brug af 20.000 kr. til et fest- og eventbureau og leje af en jukebox og køb af et elipsebord spørger Rigsrevisionen henholdsvis, hvad udgiften dækkede og - i begge tilfælde - hvorfor det var relevant for forskningsprojektet.

Region Hovedstadens eksterne revisionsfirma, BDO, har tidligere har givet udtryk for, at vingaver næppe bør betales med forskningsmidler, men med driftsmidler, altså skattekroner.

Rigsrevisionens undersøgelse viser i lighed med Jyllands-Postens afsløringer, at der i forbindelse med repræsentation og bespisning ofte er uklart, hvem og hvor mange der har været med til spisningen, og hvad formålet og relevansen for forskningsprojektet er. Dermed er det heller ikke muligt at beregne kuvertprisen, som i enkelte tilfælde har været på mere end 1.000 kr. Det var den grænse, som domstolene fastsatte i Brixtofte-sagen som grænsen for, hvornår noget fagligt i offentlig tjeneste kan være strafbart. En forsker fra Aalborg Universitetshospital spiste to dage i træk for henholdsvis 1.157 kr. og 1.370 kr. på den samme restaurant på en konference i Italien, uden at det fremgår, om der deltog andre end forskeren. I et andet eksempel fra Aarhus Universitet er en regning delt op i to med det formål at få en lavere kuvertpris.

Rigsrevisionen kritiserer samtidig hospitalerne for ikke i tilstrækkeligt omfang at have sørget for at holde udgifter til forskning adskilt fra driften, som sker med skattekroner.

Rigsrevisionen fastslår, at retningslinjerne ikke præciserer, hvornår udstyr og aktiviteter kan finansieres af henholdsvis forskningsmidler og driftsmidler, og at gennemgangen af bilag viser, at »der er mange udgifter, der forekommer at være med driftsrelevante end forskningsrelevante«.

»Det drejer sig f.eks. om frugtordninger, personalearrangementer, blomster, møbler, julehygge og motionsløb, som er finansieret fra forskningskontiene.«

Regionerne, som har ansvaret for sygehusene, får også kritik for ikke at have sikret sig, at hospitalerne forvalter de eksterne forskningsmidler tilfredsstillende, selv om de vidste, at der var problemer.

Regionernes revisorer har i flere år påpeget problemer, der vedrører forvaltningen af forskningsmidler i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark, og regionerne har fulgt op på regnskaber og revisionsberetninger, men de har ikke fulgt op på, om og hvordan hospitalerne har justeret retningslinjerne. Dermed har regionerne ikke sikret sig, at hospitalerne har implementeret retningslinjerne på en tilfredsstillende måde, lyder kritikken.

Den overordnede tilsynsmyndighed med regionerne, Statsforvaltningen, går heller ikke fri af kritik, selv om det er i den milde ende i forhold til den ramsaltede kritik af sygehusledelserne. Ifølge Rigsrevisionen har Statsforvaltningen ikke udført sit tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler helt tilstrækkeligt, som det udtrykkes.

»Statsforvaltningen kunne have fulgt mere op i de tilfælde, hvor revisorerne har gentaget problematiske forhold, som regionerne ikke har udbedret, eller hvor det har været uklart, om der har været tale om ulovlige forhold.«

Regionerne har efter afsløringerne strammet voldsomt op på reglerne og kontrollen med forskningsmidler. Så voldsomt er det blevet, at overlæger og professorer har udtrykt frustration og bekymring over, at man nu har skabt et alt for omfattende bureaukrati, som kan hæmme forskningen og lysten til at forske.

Rigsrevisionens undersøgelse bygger på 1.484 bilag fra 155 udvalgte forskningsprojekter med ekstern finansiering fra private virksomheder, typisk medicinalvirksomheder, og fonde i perioden 2009-13. Undersøgelsen har ikke omfattet de sager, som har ført til politianmeldelse.

Københavns Politi har tiltalt en af overlægerne for svindel for 2,8 mio. kr., mens en anden overlæge er sluppet for at blive tiltalt på grund af bevisets stilling. De tre sidste politianmeldte har i øjeblikket status af sigtede.

Regionerne har haft en lang række indvendinger over for Rigsrevisionen, men dem fejer Rigsrevisionen i beretningen af bordet.

Regionerne modtog i 2013 ifølge Rigsrevisionen anslået ca. 1,6 mia. kr. om året til forskning fra eksterne parter. Af dem tegnede universitetshospitalerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg sig for 956 mio. kr.

Mere fra MedWatch

ALK skifter topchef i Nordamerika

ALK’s amerikanske topchef, Jorge Alderete, har sagt sin stilling op efter næsten 23 år i selskabet. Som afløser har allergikoncernen udpeget en mand fra egne rækker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier