Her var de største handler i 2014

Selv om verdenshistoriens største handel i medicinalbranchen faldt til jorden, bød 2014 alligevel på en lang række opsigtsvækkende opkøb. Aktiviteten lå faktisk på over dobbelt så højt et niveau som det seneste årtis gennemsnit.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Pengene sad løst hos big pharma i 2014. Årets fusioner og opkøb løb op i mere end 200 mia. dollars ifølge EY's årlige Firepower-rapport, og dermed nåede aktiviteten et niveau, der var mere end dobbelt så højt som gennemsnittet for det seneste årti.

Og det er vel at mærke uden to markante handler, der ville have sendt opkøbsfeberen helt i vejret.

2014 bød nemlig på en saga, som M&A-advokater sikkert vil snakke om med andægt i stemmen i al evighed. Verdenshistoriens største handel inden for medicinalverdenen var nemlig under optræk, da Pfizer ville overtage AstraZeneca i en svimlende stor handel.

Kampene mellem Pfizers topchef Ian Read og AstraZenecas bestyrelse bølgede frem, og selv om Pfizer endte med at byde hele 69,4 mia. pund, så faldt handlen til jorden, da aktionærerne i AstraZeneca ikke blev lokket af de mange penge.

En andel handel faldt til jorden, som følge af ændringerne i de amerikanske skatteregler, der har skullet tage kampen op med de såkaldte 'tax inversions'. Det var AbbVies 55 mia. dollars store bud på Shire, som endte med at gå i vasken.

Men nok om det, der ikke blev til noget. 2014 bød nemlig som sagt på opsigtsvækkende opkøb. Over dem alle troner Actavis, der står bag de to største handler, opkøbet af hhv. Allergan og Forest Laboratories.

Her er, indsamlet af FiercePharma, de ti største handler i 2014:

1. Actavis køber Allergan i kæmpehandel - 66 mia. dollars.

2. Icahn jubler over giganthandel - 25 mia. dollars.

3. GSK og Novartis i giganthandel - 23,05 mia. dollars.

4. Bayer bruger mia. på Merck-division - 14,2 mia. dollars.

5. Merck gennemfører tocifret milliardhandel - 9,5 mia. dollars.

6. Roche køber amerikansk biotekselskab i milliardstor handel 8,6 mia. dollars.

7. Denne milliardhandel fortsætter ufortrødent - 5,7 mia. dollars.

8. Amerikansk milliardhandel sender farmaselskaber til vejrs - 5,6 mia. dollars.

9. Lilly får grønt lys af EU til køb af Novartis' dyremedicin - 5,4 mia. dollars.

10. Indisk megahandel godkendt - 3,2 mia. dollars.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også