AbbVie opgiver endegyldigt køb af Shire

Det 54 mia. dollars dyre opkøb af Shire er et overstået kapital. Det betyder en større milliardbetaling til Shire fra Abbvie.

1,635 mia. dollars, svarende til lige over 9,5 mia. kr. Så meget koster det for amerikanske AbbVie at opgive købet af den irske medicinalkoncern Shire, der har danske Flemming Ørnskov i spidsen. Det oplyser Shire i en meddelelse.

Årsagen er ifølge mediet de amerikanske skatteregler, der har skullet tage kampen op med de såkaldte 'tax inversions'.

Begrebet dækker kort fortalt over fusioner eller opkøb, hvor et større amerikansk selskab overtager en udenlandsk aktør med henblik på at undgå at betale virksomhedsskat i USA. Det var netop en af hovedårsagerne til, at AbbVie ville betale så mange milliarder for Shire - opkøbet, hvis det altså var blevet gennemført, ville nemlig fremadrettet have sænket AbbVies årlige skattebetaling fra de nuværende 22 pct. til blot 13 pct.

Det kunne lade sig gøre, fordi AbbVie så kunne have ændret sit officielle hovedkvarter til Storbritannien, hvor skatteforholdene er langt mere gunstige. I juli bekræftede begge selskaber ellers, at en aftale var faldet på plads, men siden det amerikanske finansministerium foreslog nye skatteregler den 22. september, og det har altså i sidste ende haft den ønskede effekt - nemlig, at de store amerikanske virksomheder ikke køber selskaber i eksempelvis Storbritannien og derefter flytter hovedkvarteret væk fra USA.

Læs meddelelsen fra AbbVie her.

Læs meddelelsen fra Shire her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også