Danske forskere tættere på middel mod kokainafhængighed

Et hold af forskere på Københavns Universitet har fået ny viden om et protein, der kan anvendes i udviklingen af medicin til kokainafhængighed.

Forskere på Københavns Universitet er kommet et skridt tættere på et lægemiddel til behandling af kokainafhængighed. I deres forskning har de opdaget en såkaldt "gate" - også kaldet en broklap - der åbnes og lukkes og dermed kontrollerer dopamins adgang til bindingsstedet i transportproteinet. Det skriver KU.dk.

Ved at kigge på kokains virkning på dopamintransporteren fandt forskerne, at kokainen virker hæmmende. Samtidig fandt de andre hæmmere, som i forsøg med rotter ikke havde samme stimulerende reaktion, selvom om bindingen til dopamintransporteren var lige så kraftig som kokainen.

"Vores mål her er at forhindre virkningen af kokain, da midlet vil hæmme den stimulerende reaktion, som stoffet fremkalder," siger Claus Juul Løland, lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Man håber, at forskerne kan finde ud af, hvorfor bindingen af atypiske stoffer er forskellig fra kokain. Finder de ud af det, vil det være muligt at målrette udviklingen af ikke-stimulerende inhibitorer, der kan forhindre bindingen af kokain og derved kunne tilbyde medicinsk behandling af kokainafhængighed.

 Psykedeliske stoffer hitter hos forskere

 Guldregn over forskere

 Universitet jagter investorer til kræftdiagnostik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også