Stærk Novo-pipeline overdøver frygt for priskrig i USA

Der kommer øget fokus på Novo Nordisks pipeline i den kommende tid pga. Sanofis seneste udmeldinger.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
Af Ritzau Finans

Øget konkurrencepres på det amerikanske insulinmarked gør Novo Nordisk mere afhængig af selskabets brede pipeline af nye diabetesprodukter. Det skriver Wall Street Journal i klummen "Heard on the Street".

Især Novos forsøg på at udvikle diabetespræparater i GLP-1-klassen i tabletform kan skabe opmærksomhed næste år, når der kommer data fra de mellemste fase 2-forsøg, skriver den amerikanske finansavis.

Lykkes Novo med at udvikle tabletten, vil det ifølge den britiske storbank Barclays åbne døren til et marked, der er fire gange større end markedet for injektionsbaserede GLP-1-midler, som Novo Nordisk i øjeblikket sidder tungt på med sin storsælgende diabetesmedicin Victoza.

Tabletten vil, hvis den kommer på markedet, løfte Barclays estimater for Novo Nordisks salg i 2020 med 10 pct., skriver Wall Street Journal.

 Novo afviser priskrig

 Sanofi venter lav vækst flere år frem

 Danske: Sanofi-udmelding er kæmpestor

 Sanofi ser pres fra flere sider i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også