Sanofi ser pres fra flere sider i USA

Bloomberg har talt med Sanofi-topchef Chris Viehbacher. Der er pres fra "adskillige spillere" i USA, lyder det.
Foto: Jacques Brinon/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Jacques Brinon/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Det franske medicinalselskab Sanofi er i modvind på det franske aktiemarked tirsdag, efter at selskabets regnskab indikerede hårdt pres på den amerikanske diabetesbehandlingsforretning næste år grundet voksende konkurrence.

Og konkurrencen kommer fra "adskillige spillere," lyder budskabet fra Sanofis topchef, Chris Viehbacher, over for Bloomberg News. Topchefen peger blandt andet på, at en række selskaber entrerer det amerikanske marked for diabetesbehandling med prisreduktioner for at øge deres markedsandele.

Sanofi regner dog med, at en stribe nye produktlanceringer skal være med til at modvirke det heftigt voksende prispres i USA, lyder det fra topchefen i et interview med Bloomberg News.

Meldingerne i regnskabet sender tirsdag eftermiddag Sanofi-aktien ned med 10,5 pct. til 74,68 euro på børsen i Paris. Herhjemme trykkes Novo Nordisk ned med 4,9 pct. til 254,20 kr. efter meldingerne fra den franske konkurrent.

Novo Nordisk afleverer selv sit regnskab for tredje kvartal torsdag morgen, og her har det danske selskab tradition for at præsentere sine forventninger til det kommende regnskabsår. I den henseende vil der være stort fokus på det amerikanske marked efter meldingerne fra Sanofi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også