Express Scripts på vej med nye tilskudslister

Express Scripts, der rådgiver en række amerikanske sygekasser, er på vej med nye lister for tilskudsberettigede lægemidler. Spørgsmålet er, om Novo Nordisks Victoza igen kommer på listen over anbefalede lægemidler.
Af Ritzau Finans

Og ligesom det var tilfældet sidste år, hvor et par Novo-midler røg af listen, så er der udsigt til, at flere dyre lægemidler kan glide ud af listerne. Især kræft- og hepatitismedicin kan stå for skud. Det skriver Reuters med henvisning til et interview med Express Scripts' administrerende direktør Steve Miller.

"Vi ønsker altid at sikre os, at vi har de produkter til rådighed, som patienterne har behov for," siger direktøren til Reuters og uddyber:

"Men vi har ufortrødent sagt, at vi vil bevæge markedsandele mod det produkt, hvor vi får det bedste behandlingsmæssige resultat til den bedste pris."

Antallet af amerikanere, der følger Express Scripts' liste kaldet "National Preferred Formulary" er nær ved 25 mio.

Hovedscenarie uden Novo-middel

Novo Nordisk har tidligere estimeret, at det koster omkring 1 pct. af det globale salg i 2014, at Express Scripts har fjernet det hurtigtvirkende insulin Novolog samt GLP-1-midlet Victoza fra sine lister.

Også den anden store administrator af sundhedsforsikringer, CVC Caremark, er ifølge Nordea på vej med nye lister for, hvilke produkter, det anbefaler, og for Novo behøver det ikke kun at være af det dårlige, mener banken.

"Mange læger har været kraftigt imod restriktionerne mod at bruge Novo Nordisks Victoza GLP1, og det vil være positivt for Novo, hvis Victoza igen kommer på Express Scripts' liste over anbefalede lægemidler. Det er ikke vores hovedscenarie, men alligevel værd at holde øje med," skriver Nordea i sin morgenkommentar.

 Analytiker: Novo-rivalers regnskaber tegner lovende

 Novo Nordisk tavs om tabt kæmpekontrakt

 Sydbank: Kontraktab koster lidt på markedsandelen

 Express Script vil presse priserne på ny hepatitis-medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også