Novo Nordisk lægger datapakke frem for fedmestudie

En høj dosis af Novo Nordisks lægemiddel Victoza giver større vægttab, viser nye data fra medicinalfirmaet.
Foto: Polfoto Martin Lehmann
Foto: Polfoto Martin Lehmann
Af Ritzau Finans

Novo Nordisk lukker op for posen og præsenterer under den amerikanske diabetesforenings årsmøde i San Francisco samtlige data fra et af studierne med højdosisudgaven af Liraglutid på 3 milligram til behandling af fedme. Det er samme lægemiddel, som Novo i forvejen markedsfører under navnet Victoza til behandling af type 2-diabetes i lavere doser.

Der er tale om de endelige resultater af et studie over 56 uger i svært overvægtige eller overvægtige voksne med type 2-diabetes. Hovedkonklusionerne fra studiet blev også offentliggjort i marts sidste år.

Liraglutid i højeste dosisudgave viste statistisk signifikant effekt og større vægttab end den nuværende højeste markedsførte dosis af Liraglutid på 1,8 milligram. Patienternes vægttab blev 5,9 pct. mod 4,6 pct. i Liraglutid 1,8 milligram gruppen. Samtidig var andelen, der tabte sig mere end 10 pct. signifikant større i højdosisgruppen. 22,1 pct. af patienterne tabte sig mere end 10 pct., mens 13,3 pct. nåede det mål på 1,8 milligram Liraglutid.

Både Liraglutid i 3 milligram-udgaven samt i 1,8 milligram udgaven sænkede langtidsblodsukkeret, HbA1c, signifikant for patienterne sammenlignet med snydemedicin, eller placebo. For 3 milligram var sænkningen 1,3 pct.point, mens den var 1,1 pct.point for 1,8 milligram.

Patienterne på snydemedicin reducerede langtidsblodsukkeret med 0,4 pct.point. Alle behandlingsgrupper fik ordineret kalorielet diet og øget fysisk aktivitet.

Novo har indsendt registreringsansøgning for Liraglutid 3 milligram i USA, og den amerikanske lægemiddelstyrelse har indkaldt sit uafhængige ekspertpanel til at komme med en anbefaling af, hvorvidt midlet bør godkendes. Mødet er planlagt til den 11. september

Andre nyheder fra konferencen:

 Novo underbygger brug af Victoza i nyre-patienter 

 Novo: Kombinationsprodukt virker på den lange bane

 Eli Lilly-dir.: Vi vil udvide GLP-1-klassen 

 Novo-direktør: Vi har førertrøjen  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også