Victoza-udfordrer taber på vægten

Nye data viser, at Eli Lillys store diabeteshåb, Victoza-konkurrenten dulaglutid, taber i forhold til Novo Nordisk-midlet på én særdeles væsentlig parameter.

Den er spået til at blive den helt store udfordrer til Novo Nordisks guldkalv, Victoza.

Men nu er det første bump på vejen mod kommerciel triumf kommet for Eli Lillys GLP-1-analog dulaglutid ifølge FierceBiotech kommet.

Således melder analytiker Mark Schoenebaum fra ISI, at et abstrakt af data, der er offentliggjort op til denne uges årlige, og verdens største, diabeteskonference ADA i USA, viser, at den én-gang-ugentlige medicin ikke kan levere lige så stort et vægttab som den én-gang-daglige Victoza.

I head-to-head-studiet mellem to de midler over 26 uger, så man, at patienter, der tog Victoza i gennemsnit tabte 3,61 kg., mens patienter, der tog dulaglutid tabte 2,9 kg. Og forskellen var statistisk signifikant.

Dulaglutid forventes dog stadigvæk ifølge analytikeren at tage en markant del af markedet, da det er betragteligt mere bekvemt for patienterne kun at skulle injicere medicinen én gang om ugen, frem for én gang om dagen, som det er tilfældet med Victoza, men det mindre vægttab er kritisk.

 Nordea: Diabeteskonference kan blive vendepunkt

 Krogsgaard: Lilly kan åbne op for Novo

 Analytiker: Sejr for Novo-rival

 Novo-rival vil lancere to diabetesmidler i 2014

 Lilly-dir: Vi skal kigge ud over Victoza 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også