Kinesisk ”Tordengud” er ligeså smertelindrende som lægemidler

En ny undersøgelse viser, at en kinesisk urt kaldet Tordengud kan behandle smerter ved leddegigt på samme niveau som standardmedicinen på området. 
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den nordiske tordengud Thor var mest kendt for at forvolde smerte på jætter. Den kinesiske tordengud, Lei Gong, kan derimod fjerne smerte. Eller rettere sagt, det kan den kinesiske urt, der går under navnet ” Tordengud vinstok”, viser en ny undersøgelse ifølge Bloomberg.

Den flere hundrede år gamle kinesiske urt kan dulme smerte og hævelser af leddegigt ligeså effektivt som den almindeligt ordinerede methotrexate, viser et studie, hvor 207 patienter indgik.

Patienter, som tog ekstrakter fra urten, viste lidt mere forbedring end dem, som tog methotreaxe alene. Studiet viste også, at en kombination af Tordengud-urten og lægemidlet øgede effekten betydeligt i forhold til methotrexate alene.

"Mens urten har været anvendt til behandling af leddegigt i Kina i mange århundreder, har der ikke været klinisk bevis for dens effekt sammenlignet med de nuværende medicinske behandlinger. Resultaterne var meget klare på grund af mange indikatorer på, at det virkede lidt bedre end methotrexate." siger den ledende forfatter på studiet, Xuan Zhang, der er læge på Peking Union Medical College Hospital Department of Rheumatology.

Undersøgelsen er publiceret i Annals of the Rheumatic Diseases, der bliver udgivet af BMJ.  

Kombinationen virkede på 77 pct.

Forskerne benyttede en standardmåling, der er baseret på en 50 pct. forbedring i antallet af ømme eller hævede led, sammen med kriterier, der indeholder smerter og invaliditet. Andelen af patienter, som opnåede standarden efter 24 uger af forsøget var 77 pct. af dem, der blev behandlet med begge lægemidler. 55 pct. af patienterne, der kun brugte urteekstrakten, opnåede standarden, mens 46,5 pct. af dem, der brugte methotrexate alene, nåede det.

Der var en lille forskel mellem frekvensen og typen af bivirkninger for de tre grupper. Antallet af kvinder, der udviklede en uregelmæssig menstruation var f.eks. lidt højere i gruppen, som blev behandlet med urten.

Tordengud vinstok-ekstrakten er tidligere blevet undersøgt for dets potentiale til at behandle autoimmune sygdomme og visse kræfttyper. Et lægemiddel, der er fremstillet af planten, kunne udslette tumorer i mus, sagde forskere ved University of Minnesota Masonic Cancer Center i en undersøgelse, der blev offentliggjort i oktober 2012.

Prisen for en måneds behandling med Tordenguden koster omkring 13 dollars, hvor behandlinger med methotrexate koster mindst tre gange så meget.

Læs hele artiklen her.

 Forskertalent ved Aalborg Universitet vinder Roblon prisen

 Bedøvelsesmiddel viser positiv effekt på depression

 Sanofi-samarbejde skal føre til ”naturlige” lægemidler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også