Novartis henter nye afdelingsbosser

Schweiziske Novartis har sat nye folk i spidsen for sine afdelinger for øjenbehandlinger og generiske lægemidler.

Den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis har ansat nye folk til at lede to af sine underafdelinger. Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Selskabet har udpeget Jeff George som ny chef for afdelingen Alcon, der udvikler behandlinger mod en række øjensygdomme. Han tiltræder d. 1. maj. Jeff George afløser Kevin Buehler, som går på Pension efter 30 år i Novartis’ Alcon-afdeling.

Samtidig har man udpeget Richard Francis til at lede selskabets Sandoz-afdeling, der udvikler og markedsfører generiske lægemidler – en afdeling som den nye Alcon-direktør Jeff George har stået i spidsen for indtil nu.

Richard Francis kommer fra en stilling i det amerikanske biotek- og medicinalselskab Biogen Idec, hvor han har bestridt en række stillinger i både Europa og USA gennem sine 13 år i selskabet.

Begge afdelingsledere vil fremover være en del af direktionen i Novartis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også