Novartis’ hjertemedicin kan blive næste blockbuster

Den seneste lægemiddelkandidat til behandling af hjerteproblemer fra schweiziske Novartis kan ramme markedet allerede næste år og opnå et topsalg på mere end 1 mia. dollar, mener en prominent analytiker.

Det schweiziske medicinalselskab Novartis steg mandag formiddag 2,8 pct., efter at selskabet meldte om positive resultater fra et fase 3-studie med lægemidlet LCZ696 til behandling af patienter med kroniske hjertefejl.

Selskabet forklarede endvidere, at studiet med hjertemedicinen nu kan afsluttes tidligt baseret på stærke foreløbige resultater, der viser, at midlet forlænger patienternes levetid og reducerer hospitalsindlæggelser forårsaget af hjertefejl.

 Novartis stiger på positive forskningsresultater 

Og det er særdeles kærkomne nyheder i en tid, hvor en anden hjertemedicin fra selskabet, serelaxin, har modtaget negative anbefalinger fra ekspertpaneler i både EU og USA. Det skriver FierceBiotech.

 FDA-rådgivere afviser Novartis-middel 

 Succes og fiasko for Novartis i EU 

Novartis har traditionelt klaret sig godt på området for hjertemedicin, men efter patentudløbet på det vigtige aktiv Dioxan har man længe været på udkig efter det næste håb i denne kategori – og det kan man altså nu have fundet.

Bernstein-analytikeren Tim Anderson siger således til mediet, at de positive nyheder åbner op for en godkendelse af LCZ696 i USA allerede i 2015, og at produktet har blockbuster-potentiale, hvilket vil sige, at salget kan overstige 1 mia. dollar.

”I forhold til konkurrenter til LCZ696 indenfor ARNI-lægemiddelklassen (Angiotensin Receptor Neprilysin Inhibitor) på den korte bane, så kender vi ikke til nogen. Det indikerer, at hvis de endelige resultater er robuste, så kan LCZ696 repræsentere endnu et blockbuster-lægemiddel i kategorien kardiovaskulær medicin, som selskabet har så indgående kendskab til,” siger analytikeren til FierceBiotech.

Læs artiklen fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også