Et alternativt redskab for læger på psykiatriske hospitaler til at identificere patienter med risiko for mentale lidelser ved hjælp af 3D-ansigtsskanninger, og en hjælp til politiet med at blive hurtigere og bedre til at indskrænke antallet af mistænkte personer fra et gerningssted, hvor der er efterladt DNA-bevis.

Det er potentialet i DTU's Jens Fagertuns ph.d.-projekt, der netop er afsluttet. Et forskningsprojekt, som skal bruges til at forbedre såkaldte maskinlæringsalgoritmer, der gør det muligt at reproducere menneskets evne til at vurdere komplekse data på computeren.

”Visionen er at få en forståelse af, hvordan en person ser ud i ansigtet ud fra personens DNA. Indtil videre har vi vist, at det er muligt at forudsige flere komponenter i ansigtet ud fra genetiske data, og vi er nu i stand til at forudsige simple arketyper,” udtaler Jens Fagertun, der er postdoc på DTU Compute, på universitetets hjemmeside, og fortsætter:

Risikozone

”Men det betyder ikke, at vi kan printe et billede ud af en gerningsmand. Til gengæld tror vi på, at det på et tidspunkt bliver muligt at gå fra DNA’et til en forståelse af, hvordan ansigtet ser ud. Men der er grænser for, hvad vi vil kunne se. Miljøet, du er vokset op i, betyder nemlig også noget for ansigtets form.”

Projektet kan således være med til at muliggøre, at lægen bl.a. ved hjælp af DNA-prøver i højere grad kan vurdere, hvor høj risiko patienten har for at udvikle mentallidelser som skizofreni.

Og som sagt til at bruge DNA-spor til at forudsige ansigtstræk, der skal danne grundlag for en fantomtegning af en gerningsmand.

 DNA-kortlægning giver nyt behandlingsmål

 Dna-test sætter en stopper for unødvendige aborter

 DTU søger patent på DNA’ets svar på Google

 Kritisabel sikring af vacciner og dna-data