At grisen er en yndlingsspise i Danmark kommer næppe bag på mange. Til gengæld vil det nok overraske de fleste, at den nu skal hjælpe med forplantningen.

Et forskningsprojekt ved DTU Veterinærinstitut bruger griser, da de ligner mennesker så meget, at resultaterne forventes at kunne overføres og bruges i forbindelse med kunstig befrugtning.

Succesraten for kunstig befrugtning er i dag på 14 pct. Forskningsprojektet ved DTU håber nu at kunne forbedre succesraten. Bag projektet står postdoc Tina Rødgaard Højbøge fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi ved DTU Veterinærinstituttet. Hun har modtaget en bevilling på 4,7 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd – Teknologi og Produktion.

”Hvis vi kan forbedre succesraten med nye metoder til at screene embryonets levedygtighed, kan man spare en masse menneskelige og økonomiske ressourcer,” udtaler Tina Rødgaard Højbøge i årsrapporten for DTU Veterinærinstituttet.

Levedygtighed i rugeso

Projektet udføres i samarbejde med partnere fra Aarhus Universitet og Göteborgs Universitet, og har til måls at udvikle en ny metode til at forudsige levedygtigheden ud fra cellekulturvæsken.

Udvælgelsen af de bedste befrugtede æg, embryoer, sker i dag ved hjælp af mikroskopi, der ikke tager højde for cellulære signaler om sygdom og sundhed. Derfor vil forskningsprojektet se på, hvilken rolle mikroRNA, der regulerer genernes aktivitet og styrer cellefunktioner, spiller i udviklingen af embryoer.

Her vil mikroRNA-profiler for naturligt undfangede svine-embryoner blive sammenlignet med kunstigt befrugtede svine-embryoner. Resultaterne vil så blive sammenholdt med embryonernes levedygtighed i en rugeso.

 Dansk fertilitetsvirksomhed får hjælp til eksporten

 Højteknologifondens investeringer i life science branchen

 Erhvervsikoners fonde overvejer verdensklasse-hospital