Ny formand: RADS har været lammet

Overlæge Lars Kristian Storr blev tirsdag udpeget som ny formand for RADS' fagudvalg for sklerose. Han tvivler på habilitetsreglernes effekt, og siger samtidig, at RADS har været lammet på grund af dem.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De habilitetsregler, der betød, at professor Per Soelberg måtte trække sig som formand for RADS' fagudvalg for sklerose, har ifølge den nye formand, overlæge på neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus Lars Kristian Storr, ikke den store effekt.

"Jeg tvivler på effekten af, at formanden for et RADS-udvalg skal være uden kontakt til industrien. Jeg tvivler på, at behandlingsvejledningerne har været farvet af industrien, hvis formanden har haft en tilknytning til industrien. Fagudvalget er jo et samarbejde, og det er bestemt ikke min intention at skulle trumfe min faglige holdning igennem. Udvalget skal aktuelt tage stilling til det nye sklerose-præparat Tecfidera, og en del af det arbejde er allerede gjort, så det arbejde skal vi i udvalget blot gøre færdigt," siger Lars Kristian Storr til Dagens Pharma.

Ærgerligt

Netop Tecfidera var årsagen til, at overlægen valgte at takke ja til formandsposten.

"Jeg har sagt ja, fordi jeg i mit daglige arbejde med at behandle og kontrollere sklerosepatienter ser et klart behov for den nye medicin. RADS har været lammet på grund af de nye habilitetsregler, og det er ærgerligt, for vi vil meget gerne i gang med at bruge det nye medicin. Så derfor ser jeg det som mit primære mål som formand at få gennemført den nye behandlingsvejledning, så vi kan komme i gang ude klinikken med den nye medicin," siger han til Dagens Pharma.

 Ny formand fundet til omstridt udvalg

 Formandsstol i RADS-udvalg fortsat tom

 Professor vælger industrisamarbejde frem for udvalg

 Lif: Ufleksible habilitetsregler er groteske

 Lif: Håbet er en mytedræber, ikke en gabestok 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også