Professor vælger industrisamarbejde frem for udvalg
Præsenteret for valget mellem at være formand for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) fagudvalg for sklerose og at være medlem af en række advisory boards, så valgte professor Per Soelberg Sørensen det sidste.
Problematikken, som Lægemiddelindustriforeningen (Lif) også har udtrykt stærk skepsis over for til MedWatch, opstod, da RADS i april 2013 indførte forbud mod, at en formand for et RADS-udvalg også kunne være lønnet af industrien.
Vælger viden
"Som forsker er jeg meget aktiv på den internationale scene og ved at være medlem af advisory boards får jeg oplysninger, som jeg ellers først ville have haft adgang til langt senere. Det giver mig mulighed for at lægge strategier for min forskning, da jeg får en unik viden om, hvad der kommer til at være spændende et år eller to ud i fremtiden. Den viden vægter jeg højere end at være formand for et RADS-udvalg," siger Per Soelberg Sørensen, der er professor i neurologi på Københavns Universitet, til Dagens Pharma.
Han fortsætter dog med at være et menigt medlem af udvalget. Som også Lifs viceadm. direktør pointerede over for MedWatch, så kan størrelsen af ekspertbestanden i et lille land som Danmark ifølge professoren været en udfordring for RADS-udvalgene. Det betyder, at forskerne skal til at prioritere.
"Som klinisk forsker kan man ikke undgå at blive tilbudt at samarbejde med industrien hele tiden. Har man som ekspert og forsker en ambition om at blive formand for et RADS-udvalg, skal man aktivt vælge samarbejdet med industrien fra," siger han til Dagens Pharma.
Lif: Ufleksible habilitetsregler er groteske
