Ekspertudvalg lægger op til stramninger for samarbejde

Et loft for lægers ejerskab af aktier i brancherne og mere åbenhed om aflønning er blandt anbefalinger fra arbejdsgruppe til sundhedsministeren.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew

Der skal en særlig tilladelse til, hvis læger skal eje aktier i en lægemiddel- eller medicovirksomhed for mere end 200.000 kr. Men for læger, der rådgiver myndigheder, er der forbud mod ejerskab af den type aktier.

Det er en af anbefalingerne fra Sundhedsministeriet i den endelige rapport fra det ekspertudvalg, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) har bedt komme med anbefalinger til nye retningslinjer for samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og lægerne.

Det skriver Dagens Pharma, der er i besiddelse af den endelige rapport.

Lægeforeningen har tidligere kaldt aktieforbuddet »helt ude af proportioner« og flere læger følte sig urimeligt mistænkeliggjort, og derfor støtter Lægeforeningen grænsen på 200.000 kr., hedder det i nyhedsbrevet. Også vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen (LiF), Henrik Vestergaard er med på en grænse på 200.000 kr., selv om Lif ”som udgangspunkt ikke mener, at en læge bliver påvirket af at have en aktiebeholdning.” Men organisationen anerkender nødvendigheden, hvis det ellers skader tilliden hos patienter og forbrugere, siger han til Dagens Pharma.

”Men der er mange tilfælde, hvor en læge sagtens kan eje aktier uden, at det har nogen som helst betydning for lægens kliniske valg. Derfor bør der gives tilladelse efter en individuel vurdering,” siger Henrik Vestergaard.

Mere åbenhed om aflønning

Regeringens arbejdsgruppe anbefaler også, at læger præcist skal oplyse om deres aflønning i industrien.

”Det betyder, at det vil fremgå af Sundhedsstyrelsens hjemmeside mere detaljeret, hvad samarbejdet går ud på med virksomhedens og fagpersonens navn samt ikke mindst tilknytningens art og modtaget honorar pr. kalenderår i hver virksomhed. Desuden skal beløbet af lægers aktieposter offentliggøres med både antallet af aktier og kursværdien på købstidspunktet,” skriver Dagens Pharma.

Toplæger arbejder for industrien

Astrid Krag gik solo om aktier

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også