Lundbeck er i fuld gang med at udruge et lægemiddel, der er baseret på et enzym fra vampyrflagermus-spyt, og som skal behandle iskæmisk slagtilfælde. Desmoteplase, som midlet er døbt, udgør dog lidt af en russisk roulette for den danske medicinalkoncern.

”Vi har hele tiden sagt, at der er større risiko for, at vi mislykkes, end at vi lykkes med Desmoteplase. Men hvis vi lykkes med det, så er der så store fordele for patienter, at vi bliver nødt til at tage den risiko. Nu må vi se, om det lykkes. Det bliver vældig spændende,” sagde Ulf Wiinberg, adm. direktør i Lundbeck, i går ved fremlæggelsen af selskabets årsregnskab.

Et fejlslagent Desmoteplase betyder, at medicinalkoncernen må tage store nedskrivninger. Lægemidlet skal vise sit værd, når et omfattende patientforsøg i den seneste fase af lægemidlets udviklingsproces til marts eller april skal offentliggøres. I løbet af det næste halve år kommer også resultaterne fra fase-3-studiet med Brexpiprazol, et lægemiddel til behandling af en række forskellige sindslidelser som svær depression og skizofreni.

”Hvis disse studier falder negativt ud, kan det føre til store nedskrivninger,” skriver Lundbeck i årsregnskabet.

300 mio. kr. på højkant

Desmoteplase er et middel, der udgør en ny behandlingsmetode. Når man kaster sig ud i innovative behandlinger, er der alt andet større risiko for at slå fejl, end hvis man holder sig til allerede kendte virkningsmekanismer i medicin-udviklingen.

”Lundbeck har tidligere haft problemer i nogle forsøg, og derfor har de hele tiden anset det (fejl, red.) for at være en option. Jeg har i og for sig ikke lagt noget værdi af Desmoteplase ind i mine estimater. I tilfælde af, at midlet fejler, så har de nogle immaterielle aktiver bundet op på det, og det skal de nedskrive på. En nedskrivning på Desmoteplase vil nok ligge i omegnen af 300 mio. kr.,” siger Martin Parkhøi, analytiker ved Danske Equities.

En nedskrivning på 300 mio. kr. vil på ingen måde slå koncernen omkuld eller lade investorerne flygte, men hvis forsøget med Brexpiprazol derimod ender med at mislykkes, ser det straks værre ud for Lundbeck. Det kan betyde nedskrivninger på over 2 mia. kr., vurderer Martin Parkhøi.

Knald eller fald

Lundbeck købte Brexpiprazol af Otsuka, da lægemiddelkandidaten var relativt sent i udviklingen, og det har været dyrt. Jo mere selskabet har betalt for det, jo mere skal det nedskrive, hvis det ikke lykkes. Desmoteplase er derimod købt tidligere i udviklingen, og pengesummen, der forsvinder fra koncernen, er tilsvarende mindre. I 2012 investerede Lundbeck 150 mio. kr. for at få de resterende rettigheder for Desmoteplase, som Lundbeck i forvejen havde en del af rettighederne til.

”Det er nok ikke så sandsynligt, at Brexpiprazol falder til jorden i år. Desmoteplase er mere et make or break-forsøg, men Brexpiprazol er en række af forsøg i forskellige indikationer. Derfor er der formentlig ikke noget enkeltstående studie, der gør, at de dropper det fuldstændigt og nedskriver med hele værdien,” siger analytikeren og fortsætter:

”Men det tror jeg godt, der kan være for Desmoteplase, hvis det forsøg, de kommer med i andet kvartal, ikke viser nogen effekt.”

Salg for over 5 mia. kr.

Lundbeck tror selv på, at både Desmoteplase og Brexpiprazol kan sælge for over 5 mia. kr., og er altså mulige blockbustere, hvis dataene fra forsøgene overrasker positivt.

”Kommer Desmoteplase ud med dårlige data i andet kvartal, så falder kursen nok en lille smule, men det bliver formentlig ikke af dramatisk karakter. Der er større kurs-upside, hvis det lykkes, end der er kurs-downside, hvis det ikke lykkes,” siger Martin Parkhøi.

Går man ned i detaljen, er Desmoteplase et middel, som er en genmodificeret version af et blodpropopløsende protein, som er fundet i spyt hos vampyrflagermusen Desmodus rotundus. Desmoteplase har fået tildelt "fast-track"-status fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) for indikationen akut iskæmisk slagtilfælde.

Slagtilfælde er den tredjehyppigste dødsårsag i den industrialiserede del af verden, og ifølge Lundbeck anslås det alene i Europa, at over 700.000 mennesker oplever akut iskæmisk slagtilfælde om året. Iskæmisk slagtilfælde skyldes afbrydelse af blodforsyningen.

Slog fejl i 2007

Inden nogen opdager, at man har fået et slagtilfælde, og inden man når på hospitalet, går der let 4-5 timer. Hvis det lykkes at få Desmoteplase igennem en registrering hos sundhedsmyndighederne, har det potentialet til at behandle patienter efter op til ni timer, fra at de har fået slagtilfældet.

I 2007 slog et fase-3-forsøg fejl, eftersom dataene viste, at Desmoteplase ikke fungerede bedre end placebo. Men ved et nærmere kig på dataene fandt Lundbeck ud af, at delgruppen af patienter med synlig tillukning af blodkar eller alvorlig stenose målt ved angiografi ved studiestart opnåede bedre respons med desmoteplase end med placebo.

"Men studiet var ikke stort nok til at få signifikans, så man kunne anvende det til registrering, så derfor laver vi studiet," sagde Ulf Wiinberg til mødet.

 Flagermus-spyt bag lægemiddel-kandidat mod slagtilfælde  

 Lundbeck-CEO vil matche toprivals bedrifter

 Lundbeck slutter 2013 med dyk