Flagermus-spyt bag lægemiddel-kandidat mod slagtilfælde

Lundbecks lægemiddelkandidat mod slagtilfælde stammer i bogstaveligste stand fra flagermus-spyt – og markedspotentialet er stort.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR

Det er et potentielt meget stort marked, som medicinalkoncernen Lundbeck nærmer sig med selskabets udvikling af blodpropmidlet Desmoteplase mod iskæmisk slagtilfælde. Et middel, der er en genmodificeret version af et blodpropopløsende protein, som er fundet i spyt hos vampyrflagermusen Desmodus rotundus.

Slagtilfælde er den tredjehyppigste dødsårsag i den industrialiserede del af verden, og alene i Europa anslås det, at over 700.000 mennesker oplever akut iskæmisk slagtilfælde om året, oplyser Lundbeck. Iskæmisk slagtilfælde skyldes afbrydelse af blodforsyningen.

Kan ramme i alle aldre

”I gennemsnit rammes en amerikaner af slagtilfælde hvert 40. sekund. Slagtilfælde kan ramme folk i alle aldre. Næsten en fjerdedel af alle slagtilfælde rammer mennesker under 65 år,” skriver Lundbeck i selskabets meddelelse til fondsbørsen. Heri bemærker Lundbecks forsknings- og udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen også, at der for patienter med slagtilfælde ”i dag et stort udækket behandlingsbehov, og eksisterende klinisk data viser, at patienter med en synlig blodprop kan have gavn af desmoteplase”.

 "Selvom desmoteplase betragtes som et projekt med en stor risiko, indebærer transaktionen økonomiske og driftsmæssige fordele for Lundbeck," hedder det fra direktøren.

Lægemidlet, som forhenværende Lundbeck topchef Claus Bræstrup engang advarede mod at undervurdere potentialet for, er et godt stykke henne i udviklingsfasen:  Lundbeck oplyser, at ”mere end halvdelen af patienterne i fase III-programmet er rekrutteret til de to studier, og det første studie, DIAS-3, forventes afsluttet i 1. halvår 2013.”

Nyheden affødte ikke den store reaktion på fondsbørsen. Læs nyhed her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også