Borgmester vil have medicinalhovedstaden

Biogen Idecs satsning på produktion i Hillerød har givet byens borgmester blod på tanden.
Foto: Biogen Idec Hillerød
Foto: Biogen Idec Hillerød

Hillerød skal være Danmarks medicinalhovedstad. Det er meldingen fra byens borgmester, Dorte Meldgaard (K) i kølvandet på, at Biogen Idec har valgt at investere yderligere 740 mio. kr. i selskabets produktionsfaciliteter i byen.

En investering, der ifølge Børsen skaber 50 direkte job og op mod i alt 2000 arbejdspladser i Hillerød.

"Vi lytter meget gerne til hele vores erhvervsliv og modtager input med gode idéer og initiativer til, hvordan vi kan forbedre rammerne for virksomhederne. Jeg tror, at vi kan blive Danmarks medicinalhovedstad," siger borgmesteren således til Børsen.

Biogens amerikanske direktør med ansvaret for produktionen globalt, John Cox, har tidligere over for MedWatch forklaret, at lav skat og lave lønninger ikke er den afgørende faktor for selskabets placering af produktion.

”Mange virksomheder søger mod lande, hvor løn og skat er lav, men det er ikke afgørende for os. Produktets kvalitet er afgørende for os. Så at have en arbejdsstyrke, som du kan absolut kan regne med teknisk og kvalitetsmæssigt, er langt vigtigere end at spare på lønninger.”

Dengang nævnte han netop også samarbejdet med kommunen som et positiv aspekt. Det var således adgang til veluddannet arbejdskraft, blandt andre ingeniører, biokemikere og laboranter, der har været afgørende for selskabet, at der er et erhvervsvenligt miljø, herunder samarbejdet med kommunen, at der er stabile erhvervspolitiske rammer, stabile skatteforhold, et fleksibelt arbejdsmarked og en god patentbeskyttelse.

 Biotekgigant i ny dansk kæmpe-investering

 Biogen Idec: Dansk løn og skat ikke afgørende

 Hækkerup: Jeg tager Biogen Idec-erfaring med mig

 Medarbejder-boom hos Biogen Idec i Hillerød 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også