Bank: Stærk start for Gilead

De første recepttal på Gileads hepatitis-middel er kommet ind fra det amerikanske marked, og de ser ifølge Nordea positive ud.

En stærk start, der indikerer et særdeles betragteligt milliardpotentiale.

Sådan beskriver Nordea den første uge for Gileads hepatitis C-lægemiddel Solvaldi. Banken er meget positivt indstillet over for det amerikanske selskab.

"I fredags fik vi for første gang ugentlige tal for nye recepter på Gileads lægemiddel mod leverbetændelse type C. Der blev udskrevet 144 recepter i den første uge, hvilket er mere end det dobbelte af recepttallet for et konkurrerende lægemiddel fra Vertex Pharmaceutical, da det kom på markedet," skriver Nordea i sin morgenrapport og fortsætter:

"Såfremt Gileads lægemiddel blot kan opnå samme recepttal som lægemidlet fra Vertex over de næste 12 måneder, betyder det en salgsmulighed på 2,5 mia. dollar i USA alene. Man skal selvfølgelig passe på med at overfortolke på blot én uges recepttal, men meget tyder på, at Gileads nye lægemiddel har stort potentiale. Vi anbefaler kraftigt køb af Gilead."

Gilead betalte tilbage i 2011 hele 11 mia. dollar for sofosbuvir, der altså markedsføres som Sovaldi. Analytikere spår dog lægemidlet en særdeles lys fremtid, og et topsalg på 5 mia. dollar er langt fra urealistisk. Enkelte analytikere har over for de amerikanske nyhedstjenester endda estimeret et topsalgspotentiale på helt op til 7 mia. dollar.

 Nordea lun på risikofyldt Gilead-aktie

 Ny godkendelse til Gileads HIV-medicin

 Hepatitis-middel fra Gilead klar til USA

 Gilead vokser og hæver forventninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også