Rettelse til Stallergenes-artikel

MedWatch bragte tidligere i dag en artikel om danske ALK's rival Stallergenes og FDA's holdning til det franske selskabs tabletvaccine Oralair. Der var desværre en fejl i denne artikel

Da MedWatch tidligere i dag, tirsdag, bragte en artikel om det franske medicinalselskab Stallergenes og om briefing-dokumenter fra FDA vedrørende dette selskabs tabletvaccine Oralair op til et ekspertpanels møde om dette middel, blev der beklageligvis begået en fejl.

Vi fejltog et briefing-dokument fra selskabet selv med briefing-dokumentet fra myndighederne.

I briefing-dokumentet fra Stallergenes blev der - ikke overraskende - talt meget positivt om Oralairs effekt- og sikkerhedsprofil, og at dette understøttede en godkendelse.

I briefing-dokumentet fra FDA var der tale om mere nøgterne og konstaterende termer. Dog er der i FDA-dokumentet, som kan læses her, ikke tale om nogle umiddelbart negative forhold.

Det noterer en analytiker fra Handelsbanken også, idet banken kalder dokumentet for 'godartet' og skriver, at det understøtter en positiv afgørelse fra ekspertpanelet i morgen, onsdag.

Reuters er også mandag aften ude med en positiv tolkning af briefing-dokumentet fra FDA.

MedWatch beklager fejlen.

 ALK-rival indgår tabletsamarbejde

 ALK-optakt: Spændingen udløses først i december

 Fransk ALK-rival indgår partnerskab i USA

 ALK-topchef: Forventer lancering i foråret 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også