Nyt diabetesmiddel godkendt i Europa

Johnson & Johnson har fået godkendt SGLT-2-hæmmeren Invokana i EU. Et diabetesmiddel, hvis start i USA er blevet sammenlignet med Novo Nordisks storsælgende præparat Victoza.
Foto: LIND OLE
Foto: LIND OLE

Så er endnu et diabeteslægemiddel af typen SGLT-2-hæmmer godkendt til behandlingen af voksne diabetikere i EU.

EU-Kommissionen har således vendt tommelfingeren opad til Johnson & Johnsons Invokana, efter at den rådgivende komité i september anbefalede en godkendelse af midlet, der fungerer ved at hæmme SGLT-2 transportproteinets optagelse af glukose i nyrerne, hvilket øger udskillelsen af glukose og de medfølgende kalorier i urinen. Ved at udskille glukose bidrager midlet samtidig til at sænke blodsukkerniveauet.

Godkendelsen følger omtrent et år, efter at EU for allerførste gang godkendte en SGLT-2-hæmmer, nemlig medicinalfirmaerne AstraZeneca og Bristol-Myers Squibbs præparat Forxiga.

Næppe en blockbuster

Dengang fik det middel følgende vurdering med på vejen af professor Allan Flyvbjerg, der er tidligere formand for Diabetesforeningen og nuværende dekan på Health på Aarhus Universitet.

”SGLT-2-produkter har deres plads, men det bliver ikke en blockbuster, der rydder alt andet af banen. Men når det så er sagt, så er det super godt, når der kommer nye stoffer, for der er jo nogle patienter, som ikke tåler en del af de eksisterende produkter. Så er det rart at have et andet stof, man kan anvende som et alternativ."

Johnson & Johnsons Invokana er allerede godkendt på det amerikanske marked, hvor dets lancering af Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen blev sammenlignet med blockbusteren Victoza fra Novo Nordisk.

"I de første fem måneder er Invokana receptmæssigt vokset på linje med Victoza, dengang det kom på det amerikanske marked. Så det virker som om, at der er et marked for de nye SGLT-2-midler," vurderede analytikeren i begyndelsen af oktober måned over for Ritzau Finans.

 Janssen har succes med ny diabetespille

 Ny diabetespille nærmer sig markedet i Europa

 Novo-rival vil lancere to diabetesmidler i 2014

 Forsker: Ny diabetesmedicin bliver ingen blockbuster

 EU godkender første produkt af ny diabetesmedicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også