Danske Azanta er både af medierne og af biotekselskabet selv udnævnt som børskandidat i flere omgange. Krisens indtog forpurrede midlertidigt planerne, men nu begynder de så småt at spire igen – bare i en lidt anden form.

At komme på kurslisterne på en dansk børs er ikke længere en del af planerne.

”I modsætning til for fire år siden så ser det ret kraftigt ud i dag til, at biotekselskaber ikke har ret meget at gøre på Københavns fondsbørs,” siger Claus Møller, der er adm. direktør i Azanta, og som også kan skrive medstifter og tidligere udviklingsdirektør i Genmab på sit CV.

Lille børs

Zealand Pharma blev noteret på Københavns fondsbørs i 2010, og senest er diagnostikselskabet Medical Prognosis Institute gået på den skrantende børs First North.

For Claus Møller at se er der to steder, hvor man kan være noteret som et udviklingsselskab som Azanta: AIM i London eller på Nasdaq i New York.

”Jeg har været i biotek i 20 år, og det eneste sted, der hele tiden har været et marked for biotek, har været på Nasdaq i New York og til dels AIM i London. Ikke nødvendigvis et godt marked, men dog et marked, hvor selskaberne bliver handlet,” siger han til MedWatch.

Trods de skrinlagte danske børsplaner tager Claus Møller dog et forbehold med formuleringen ”man skal aldrig sige aldrig.”

”Der er ingen tvivl om, at Genmab er et lysende eksempel på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre. Omvendt er jeg ikke sikker på, at den værdisætning, som Genmab har, ikke ville være større, hvis selskabet var noteret på Nasdaq og havde hovedkontor i USA.”

Lavere toplinje

Azanta har netop aflagt regnskab for tredje kvartal, som viser, at omsætningen i kvartalet er landet på 10,2 mio. kr. For helåret regner Claus Møller med, at biotekselskabet når op over 40 mio. kr., men ikke helt op på de før forventede 47 mio. kr.

Hvis det lykkes at nå 40 mio. kr., vokser salget med ca. 15 pct. i forhold til sidste år. Selvom det går fremad, når Azanta langt fra op på de vækstrater, som direktøren førhen har luftet for pressen for selskabet. I 2010, hvor omsætningen løb op i 21 mio. kr., meldte Claus Møller ud, at Azanta forventede at nidoble salget fra 2010 til 2012.

”Jeg havde håbet på, at det var gået lidt hurtigere,” lyder det fra ham.

Azanta sælger en række produkter allerede, men det helt store håb i produktportefølgen er nimorazole, som er firmaets mest fremskredne lægemiddelkandidat under udvikling. Produktet er en såkaldt stråle-sensitizer, der forstærker effekten af strålebehandling givet til kræftpatienter med hoved-hals kræft.

Fase 3-forsøg

Selskabet har gennemført et fase 3-forsøg, og i slutningen af året påbegyndes endnu to fase 3-forsøg. Forventningen er, at lægemidlet kan være på markedet i 2019 eller 2020. 

Tidligere har udmeldingen været, at selskabet skal nå op på 200-300 mio. kr. inden, at en børsnotering kommer på tale.

”Det var ud fra en købmandsbutiksbetragtning, hvis omsætningen var det eneste, der skulle drive det. Men specielt i kraft af, hvor lovende vores halscancerprojekt er, er det formentlig muligt at gøre det på et lavere niveau rent omsætningsmæssigt. Det er i virkeligheden værdien i vores halscancerprojekt, der skal drive det,” fortæller Claus Møller.

Partnerskab?

Det kræver dog, at Azanta når længere i udviklingen af halskræftmidlet. Derudover ville det også hjælpe, hvis biotekselskabet fik en samarbejdsaftale på plads med et større, anerkendt medicinalselskab.

”En børsnotering er ikke noget, der sker i løbet af de næste 14 dage, men omvendt vil jeg sige, at jeg håber, at det sagtens kan ske i løbet af de næste to år.”

I USA oplever biotekfirmaerne i øjeblikket en massiv optimisme fra investorerne. Over 40 biotekselskaber har i løbet af 2013 børsnoteret sig i USA, og flere tager de forberedende skridt i forsøget på at blive lukket ind i den fornyede investorvarme.

Kunne Azanta forestille sig at hoppe med på den optimistiske biotekbølge i USA?

”Det forudsætter, at der en helt unik situation, som vores banker siger, vi skal gøre brug af. Lige i øjeblikket har jeg svært ved at se det,” siger Claus Møller.

Lægemiddelkandidaten Nimorazole udgør allerede et værdifuldt aktiv for Azanta rent omsætningsmæssigt. Læger benytter i udstrakt grad halscancermidlet gennem speciallicenser, så i øjeblikket udgør salget af det ikke-godkendte middel 10-15 pct. af den samlede omsætning.

”Dels ligger der en stor tilfredsstillelse, i at lægerne anerkender det, og dels er det en hjælp til finansiering af den fortsatte udvikling. Det kan sagtens blive en større del efterhånden.”